Hvorfor har gode transportmuligheder betydning for boligpriserne?

Udgivet den 26-11-2018  |  kl. 06:00  |  

Ismir Mulalic

Hvis du bor tæt på en metro- eller togstation, kan det have betydning for værdien på din bolig, for er det nemt at komme til dit område, er det lig med stigende boligpriser. En af årsagerne er, at adgangen til transport som tog og metro forbedrer jobtilgængeligheden.

Er transporten til et boligkvarter i top, bliver det mere attraktivt at bosatte sig det pågældende sted, og det resulterer i højere boligpriser. Derfor er det ikke overraskende, at metroens naboer får en ekstra gevinst på ejendomsværdien.

En boligejer kan sælge tidsbesparelsen

Gode transportmuligheder til jobbet medfører kortere pendlingstider, og adgang til en metrostation, togstation eller en ny motorvej kan give betydelige rejsetidsbesparelser.

En daglig tidsbesparelse på pendling på 20 minutter - 250 arbejdsdage om året - og en rejsetidsværdi på 90 kroner i timen giver en årlig besparelse på i alt 7.000 kroner. Boligejere, som oplever reducerede pendlingstider eller øget tilgængelighed med adgang til eksempelvis en ny metro station, sælger denne forventede rejsetidsbesparelse sammen med boligen.

Tid er penge

Boligpriserne er uden tvivl relateret til pendleradfærden, og vi ser da også, at priserne stiger mere i områder, som det er nemmere at komme til. Men tidsværdien er som bekendt højere for velhavende personer: Tid er penge. Ressourcestærke og mere velhavende husstande vil derfor være mere interesserede i områder med bedre tilgængelighed.

Forskningsresultater fra Kraks Fond Byforskning viser, at øget tilgængelighed via metroudvidelsen i hovedstaden tiltrækker især ressourcestærke og højtuddannede husstande langs den nye metrolinje. Og de tilflyttende ressourcestærke husstande har høje indkomster og bidrager dermed til et opadgående pres på boligpriserne. Folk er ganske enkelt villige til at betale meget for at bo i det vrimlende liv, og øget tilgængelighed kan således også ændre beboersammensætningen.

Mange byfamilier med lavere transporttid til jobbet kan få ekstra kvadratmeter for de samme penge, hvis de flytter længere væk fra byen, såfremt de er villige til at pendle mere. Disse husstande vil typisk sælge deres boliger til husstande med højere rejsetid og flytte længere væk fra byen.

Boligpriserne påvirker også tilgængeligheden

Valget af boliglokalisering er i dag et trade-off mellem høj jobtilgængelighed, boligomkostninger og muligheden for at erhverve sig en større bolig samt adgang til bykvaliteter som kultur- og restaurantliv.

Politiske tiltag, som har til formål at øge tilgængeligheden ved eksempelvis at investere i infrastruktur, påvirker både jobtilgængeligheden, sammensætningen af beboere og boligpriserne. Hvor nemt, det er at komme rundt og ud til diverse arbejdspladser, påvirker igen boligpriserne og på den måde også de politiske tiltag med fokus på byudvikling. Det betyder også, at de politiske tiltag har en effekt på tilgængeligheden, og at de endvidere selv bliver påvirket af netop tilgængeligheden.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:53 Ringkjøbing Landbobank får flere påbud efter tilsynsbesøg
17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental