i-data lukker Lasat-fabrikken i Nibe
København--12. februar--NetPosten--Lasat, der producerer modem, lukker efter 18 år i Nordjylland, idet moderselskabet i-data efter købet af canadiske Eicon har besluttet at nedlægge den danske produktion, skriver Jyllands Posten Erhverv.
Samtidig har man valgt at markedsføre Eicon-navnet som det fortsættende brand til trods for, at Lasat har et meget stærkt navn i Skandinavien. Aktiekursen presses desuden af, at i-data kun tre uger efter overtagelsen af Eicon nedjusterede sine forventninger til indtjeningen. Eicon og i-data havde forventninger om at hente ordrer hjem hos de samme kunder, hvilket betød, at man måtte dividere indtjeningsforventningerne for nogle ordrer med 2.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›