IC Group opjusterer indtjeningsforventninger til regnskabsåret 2017/18

Udgivet den 24-04-2018  |  kl. 05:58  |  

 

Med udgangspunkt i præliminære regnskabstal for de første 9 måneder, har bestyrelsen besluttet at opjustere selskabets finansielle forventninger til indtjeningen for regnskabsåret 2017/18, som afsluttes den 30. juni 2018.

 

EBIT-margin forventes nu at stige til cirka 6% (tidligere cirka 5%).

 

Opjusteringen skyldes primært en hurtigere end forventet implementering af den nye organisationsstruktur, som blev udmeldt i maj 2017. I særdeleshed er omstilling og tilpasning af IC Groups centrale funktioner i hovedkontoret gennemført hurtigere og mere effektivt end oprindelig forventet.

 

Investeringer forventes at udgøre 2-3% af den samlede årlige omsætning (tidligere 3-4%).

 

Alle øvrige tidligere udmeldte finansielle forventninger for regnskabsåret 2017/18 er uændrede. Der forventes således fortsat en mindre samlet reduktion i koncernens omsætning sammenholdt med regnskabsåret for 2016/17.

 

IC Group offentliggør regnskabet for 3. kvartal 2017/18 den 3. maj 2018. Offentliggørelsen vil blive efterfulgt af en telekonference for investorer og analytikere, hvor direktionen vil gennemgå regnskabet samt besvare eventuelle spørgsmål.

 

 

IC Group A/S

 

Alexander Martensen-Larsen

CEO

 

 

Henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:   

Jens Bak-Holder

Head of Investor Relations

+45 21 28 58 32

 

 

05_DK_Opjustering_24042018


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: IC Group A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk