IMF spår vending for dansk økonomi i 2010
Den internationale valutafond (IMF)vurderer at den danske økonomi skal igennem 12 måneder med negativ vækst før at der sker en vending. Det fremgår af dagbladet Børsen.
- Den økonomiske vækst vil dykke til under potentialet i 2008, og output gap (forskellen mellem faktisk produktion og produktion ved fuld kapacitetsudnyttelse, red.) forventes at blive negativ i 2009. Vendingen i økonomien forventes at starte i 2010, skriver IMF i analysen det oplyser Børsen.
I forhold til andre lande modtager Danmark mange roser i analysen for dets politiske indsats under finanskrisen. Her peges der på bl.a. bankpakke 1.
/S.Munch