Intern viden: Conferize A/S køber 19 % af A2i Systems A/S

Udgivet den 26-03-2024  |  kl. 16:33  |  


Selskabsmeddelelse nr. 8/2024
København, den 26. marts 2024

Conferize A/S har købt 19% af aktierne i A2i Systems A/S, et dansk AI-selskab.

Købet af aktierne er sket på baggrund af det materiale og due diligence rapport, Conferize har fået adgang til gennem samarbejdet med QP Group AB. Købet er sket til en valuation af A2i Systems A/S på 16 mio. USD.

Indikativt bud på A2i Systems A/S

Efter Conferizes køb af 19 % af A2i Systems A/S, er der kommet et indikativt kontantbud på hele selskabet. Dette bud vil, hvis det accepteres, betyde, at Conferize skal afhænde de erhvervede aktier i A2i i overensstemmelse med en aftale med de oprindelige sælgere. Såfremt dette måtte ske, så vil Conferize opnå et kapitalindskud på minimum 3 millioner kroner.

Forventning om afslutning af forhandlinger

Forhandlingerne med den potentielle køber af A2i Systems A/S forventes at være afsluttet inden udgangen af april 2024.

Betaling for A2i aktierne

Betalingen for de 19% i A2i Systems A/S vil ske med nyudstedte Conferize aktier, hvis det kontante bud på A2i Systems A/S ikke accepteres.

På den ekstraordinære generalforsamling d. 20.02.2024 fik bestyrelsen bemyndigelse til at udstede nye Conferize aktier til bl.a. potentielle opkøb.

Udtalelse fra Conferize CEO:

Vi er meget begejstrede for at have købt en andel af A2i Systems A/S, siger Bo Iversen, CEO for Conferize. A2i Systems A/S er et førende AI-selskab med en banebrydende teknologi, som sælges som en SaaS løsning, der har potentiale til at revolutionere benzinbranchen og andre vertikaler.

A2i Systems A/S

A2i Systems A/S er et dansk AI-selskab der har udviklet en banebrydende AI-platform til intelligent prissætning og optimering af benzinpriser. Platformen, kaldet PriceCast, er baseret på avanceret machine learning og giver benzinselskaber mulighed for at optimere deres benzinpriser i realtid baseret på en række forskellige faktorer, herunder konkurrence, efterspørgsel og markedsdata.

A2i Systems hjemmeside: https://www.a2isystems.com/

***

Conferize A/S Cvr. nr. 34472742 conferize.com/investor/

Certified Adviser
Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310)
Poul Bundgaards Vej 1, 1., DK-2500 Valby, +45 3345 1000.

Investor Kontakt
Direktør, Bo H. Iversen, + 45 2086 9729, bhi@conferize.com

Vedhæftet fil

Nr 8 Conferize A_S køber 19% af A2i Systems A_S.docx

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:23 Aktier/åbning: Novo retter op efter lang nedtur - Bavarian ligger med fremme
09:15 Sydbank: Amerikansk godkendelse af kopi-insulin bør ikke give bekymring hos Novo
09:10 Obligationer/åbning: Renterne stiger ved udsigt til øgede forsvarsudgifter
08:33 Aktier/tendens: Rolig åbning hvis Novo holder skansen - Demant i fokus
08:27 Råvarer: Fokus på mulig fredsaftale holder oliepriserne stabile
07:31 Danske Bank får løftet kursmålet til 227 kr. af Mediobanca
07:23 Asien: Blandede markeder med underliggende usikkerhed
07:14 Obligationer/tendens: Øgede forsvarsudgifter kan sende renten op
07:10 Bavarian går grøn dag i møde efter FDA-godkendelse med bonus mener Nordnet
07:07 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA og modtager voucher- NY
06:38 Valuta: Yen styrkes efter stærke væksttal - australsk og newzealandsk rentemøde venter
06:35 Genmab/Deutsche Bank: Kursmålet sænkes til 2100 kr. fra 2250 kr. - "køb" gentages
06:35 Danske Bank/Morgan Stanley: Kursmålet hæves til 287 kr. fra 265 kr.
06:35 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA
06:34 Britisk storbank skifter hest: Satser på Demant og sænker GN
06:32 Asien: Overvejende positive markeder med underliggende usikkerhed
06:32 USA/T-bond: Renterne fortsatte rutsjeturen efter svage detailsalgstal
06:32 USA/lukning: Intel fik afbrudt perfekt uge - bredt marked bøjede af
06:30 Kalender med link - mandag den 17. februar
17:54 Europa/aktier: Norske Tomra toppede i rødt Europa