Internationale avisuddrag med Lyft, Sprint og Porsche

Udgivet den 08-05-2019  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

MARKEDER DYKKER PÅ DYSTRE UDSIGTER FOR HANDELSFORHANDLINGER MELLEM USA OG KINA

Præsident Donald Trumps trusler om at hæve taksterne over for Kina har udløst et aktieudsalg, og kursfaldene uddybedes tirsdag i de globale aktiemarkeder, der viste et af de største fald i år. (MARKETS TUMBLE ON GLOOM OVER US-CHINA TRADE TALKS)

FACEBOOK VÆLGER LONDON SOM BASE FOR WHATSAPP-BETALINGER

Facebook har valgt London som centrum for et indtog for betaling via WhatsApp, hvilket signaliserer koncernens engagement i at tjene penge på den hurtigt voksende platform. (FACEBOOK PICKS LONDON AS BASE FOR WHATSAPP PUSH INTO PAYMENTS)

LYFT MELDER OM VÆKSTFALD OG KRAFTIGE TAB I KVARTALSREGNSKAB

Samkørselskoncernen Lyft betegner 2019 som selskabets "peak loss year", efter selskabet i det første regnskab som børsnoteret selskab offentliggjorde et kvartalstab på mere end 1 mia. dollar og varslede reduktion i omsætningsvæksten. (LYFT REPORTS SLOWING GROWTH AND HEAVY LOSS IN QUARTER)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

LYFT MELDER OM STÆRK INDTJENINGSVÆKST SELV OM TABENE TYNGER

Lyft melder om stærk vækst i den første kvartalsrapport som børsnoteret selskab med næsten en fordobling af omsætning fra året før, selvom tabene fortsat tynger. (LYFT REPORTS STRONG REVENUE GROWTH AS LOSSES MOUNT)

SPRINT MELDER OM STEJLESTE NEDGANG I ANTAL MOBILTELEFONKUNDER I ÅREVIS

Sprint Corp mistede 189.000 af selskabets mest lukrative mobilkunder i de første tre måneder af året. Det er det stejleste fald siden 2015. (SPRINT REPORTS STEEPEST DECLINE OF CELLPHONE CUSTOMERS IN YEARS)

BUFFETT SER MEGET HAN IKKE KAN LIDE I AMERIKANSKE VIRKSOMHEDER

Warren Buffett og hans langvarige partner, Charlie Munger, kritiserer overbetalte bestyrelsesmedlemmer, mangel på uafhængighed og møder, der spilder ledelsens tid. De langer også ud efter ledelsesincitamenter hos Wells Fargo, der har bidraget til skandaler. (BUFFETT SEES A LOT TO DISLIKE IN U.S. COMPANIES)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

TRODSIG THERESA MAY BLIVER PÅ POSTEN INDTIL EFTERÅRET

Premierminister Theresa May vil blive på posten indtil den konservative partikonference i september, efter at hun har fastsat en ny frist for at afslutte brexit-forhandlingerne med Labour til sommer. (DEFIANT MAY WILL STAY UNTIL AUTUMN)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

PORSCHE FÅR BØDE PÅ 535 MIO. EURO I DIESELGATE-SKANDALE

Porsche har fået en bøde på 535 mio. euro af de tyske myndigheder i "dieselgate"-skandalen. Sportsvognsproducenten indrømmer at have begået "uagtsomme overtrædelser af kontrolopgaver". (PORSCHE FINED €535M OVER 'DIESELGATE' SCANDAL)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (WWW.FAZ.NET)

SIEMENS AFSKÆRER FORBINDELSEN TIL SINE RØDDER

Bestyrelsen i Siemens har besluttet, at koncernen skal opdele kraftværksvirksomheden Gas and Power og notere divisionerne selvstændigt på aktiemarkedet i september 2020. For gøre det mere attraktivt, bidrager selskabet med en majoritetsandel på 59 pct. i vindmølleproducenten Siemens Gamesa. (SIEMENS KAPPT SEINE WURZELN)

THE JAPAN TIMES (WWW.JAPANTIMES.CO.JP)

JAPANS CHIYODA CORP. MODTAGER 150 MIA. YEN REDNING FRA MITSUBISHI OG MUFG BANK

Chiyoda Corp. forventes at modtage økonomisk støtte på op mod 150 mia. yen fra selskabets hovedaktionærer, Mitsubishi Corp. og MUFG Bank. Støtten vil muligvis omfatte både lån og kapitalforhøjelse. (JAPAN'S CHIYODA CORP. REPORTEDLY TO GET ¥150 BILLION BAILOUT FROM MITSUBISHI AND MUFG BANK)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

ANALYTIKER: STORBANKERS UDBYTTE ER I FARE

De store banker må ifølge analytikere muligvis opgive at udbetale udbytte. Swedbank opgiver forsøg på at redde udbyttebetaling, selvom banken er hårdt straffet for mistanken om hvidvaskning af penge. (ANALYTIKER: STORBANKERNAS UTDELNINGAR I FARA)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

11:48 Cheføkonom efter lille positiv vækst i eurozonen: Ingen grund til den store fejring
11:46 Aktier/middag: Markedet tager sorgerne på forskud inden jobtal - Novo i fald for femte dag
11:45 ECB har manøvrerum til rentenedsættelse viser nøgletal
10:37 Novo Nordisks vægttabshåb kommer under luppen på diabeteskonference
09:10 Aktier/åbning: Novo forlænger taberstime og trækker C25 ned før vigtige jobtal
09:06 Mærsk må se rateindeks dykker for tredje uge i træk
08:56 Vigtig jobrapport nærmer sig: Kan udstikke retningen for den amerikanske centralbankchef
08:52 Obligationer/åbning: Renterne falder før afgørende jobtal fra USA
08:41 Tryg nupper pressechef fra Nordea
08:23 Alm. Brand indgår samarbejde med Bygma
08:14 Dansk industriproduktion tager stort hop i juli drevet af blandt andet medicinalsektoren
07:51 Råvarer: Olieprisen stiger efter et fald i råolielagre og udskudte produktionsstigninger
07:50 Aktier/tendens: Novo kan forlænge taberstime i ventet negativ start før vigtige jobtal
07:32 Better Collective giver sig ekstra tid til aktietilbagekøb
07:21 Obligationer/tendens: Markedet kigger frem mod afgørende jobtal med faldende renter
06:45 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:36 Broadcom dykkede i eftermarkedet efter lidt svag prognose
06:36 Jobdata kan åbne døren for dobbelt amerikansk rentesænkning i september
06:33 Kursfald i Nvidia giver god købsmulighed mener stort finanshus
06:33 Japans centralbank hæver måske renten i langt hurtigere tempo end ventet