Internationale avisuddrag med Snowflake, Nikola og Vroom

Udgivet den 10-06-2020  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

MORGAN STANLEY VURDERER AT DET VÆRSTE ER OVRE FOR AMERIKANSK ØKONOMI

Morgan Stanley mener, at de værste effekter af pandemien er ovre for USA's arbejdsmarked og økonomi og forsvarer bankens planer om at udbetale udbytte under en dyb recession. (MORGAN STANLEY CHIEF SAYS WORST IS 'BEHIND US' FOR US ECONOMY)

SNOWFLAKE ØJNER 20 MIA. DOLLAR VÆRDIANSÆTTELSE VED BØRSNOTERING

Clouddatabase-virksomheden Snowflake sigter mod at blive værdisat til op mod 20 mia. dollar ved børsnoteringen, da investorer viser stor efterspørgsel efter hurtigtvoksende teknologiselskaber. (SNOWFLAKE EYES 20 BLN. DOLLAR VALUATION IN IPO)

SOFTBANK NEDLÆGGER 15 PCT. AF JOBBENE I VISION FUND

Investeringsarmen, der administrerer Softbanks 100 mia. dollar store Vision Fund, fyrer 15 pct. af medarbejderne efter en katastrofal udvikling, hvor 18 mia. dollar af de teknologiske satsninger er gået tabt. (SOFTBANK CUTS 15 PCT. OF JOBS FROM VISION FUND ARM)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

PANDEMI SENDER FLYSELSKABER MOD ÅRLIGT REKORDTAB

Den globale luftfartsindustri forventes at opleve et rekordtab på 84 mia. dollar i år, mens en tilbagevenden til rentabilitet tidligst kommer i 2022. (PANDEMIC SENDS AIRLINES TOWARD RECORD ANNUAL LOSS)

EL-LASTBILVIRKSOMHEDEN NIKOLA DRØNER FORBI FORD I MARKEDSVÆRDI

Markedsværdien af den næsten ukendte el-lastbilvirksomhed Nikola, der blev børsnoteret i sidste uge, er steget kraftigt, da investorerne fortsat satser på vækstpotentialet for elektriske køretøjer. (ELECTRIC-TRUCK STARTUP NIKOLA BOLTS PAST FORD IN MARKET VALUE)

VROOM DEBUTERER FLOT EFTER BØRSNOTERING

Aktien i online-bil-handelspladsen Vroom steg markant på den første handelsdag og føjede Vrooms navn til listen over virksomheder, der har haft en solid børsintroduktion i de sidste par uger. (VROOM JUMPS IN PUBLIC-MARKET DEBUT)

THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

ANNONCØRER BEGYNDER AT TAGE TIMEOUT FRA FACEBOOK GRUNDET MORALSKE SKRUBLER

Nogle virksomheder har stoppet annoncering på Facebook, efter at Mark Zuckerberg forsvarede platformens manglende indgriben over for et indlæg fra præsident Trump, der indeholdt misinformation eller opfordrede til vold. MORALLY IMPOSSIBLE: SOME ADVERTISERS TAKE A TIMEOUT FROM FACEBOOK)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

AVIVA ANGRIBER HSBC OG STANDARD CHARTRET FOR STØTTE TIL HONGKONG-LOV

En af London Citys førende fondsforvaltere har offentligt udfordret HSBC og Standard Chartered for deres støtte til Kinas nye sikkerhedslovgivning for Hongkong. Aviva, der sidder på næsten 800 mio. pund aktier i de to banker, er "bekymret" over støtten til de kinesiske planer. (AVIVA ATTACKS HSBC AND STANDARD CHARTERED OVER BACKING FOR HONG KONG LAW)

THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)

EMIRATES NEDLÆGGER TUSINDER AF JOB DA FLYENE STÅR PÅ JORDEN

Flyselskabet Emirates fyrer hundredvis af piloter og tusindvis af kabinepersonalet, da langdistanceflyselskabet kæmper med decimeringen af den internationale flytrafik. (EMIRATES CUTS THOUSANDS OF JOBS AS PLANES REMAIN GROUNDED)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

INTERNATIONALT KÆMPER EURO STADIG

Internationalt er euro stadig valuta nummer to efter dollar. Og krisen kan endda styrke dollarens rolle som global valuta. Men ECB ser muligheder på det "grønne" finansielle marked. (INTERNATIONAL HAT DER EURO NOCH ZU KÄMPFEN)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

TEPCO PLANLÆGGER 2000 MIA. YEN GRØN ELINVESTERING INDEN 2030

Tepcos investeringsplan er blandt det mest ambitiøse fra japanske forsyningsselskaber, der generelt halter efter globale kolleger i skiftet væk fra fossile brændstoffer. (TEPCO PLANS 2 TRN. YEN GREEN POWER PUSH BY 2030)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

XIAOMI GÅR IND I KINAS ONLINE SUNDHEDSINDUSTRI MED SUNDHEDSPLATFORM

Verdens fjerdestørste smartphoneproducent, Xiaomi, har lanceret en crowdfunding-sundhedsplatform i Kina, hvor antallet af brugere af online sundhedsplatforme forventes at nå 450 mio. inden 2025. (XIAOMI ENTERS CHINA'S ONLINE MUTUAL AID INDUSTRY WITH HEALTH PLATFORM)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

06:32 Asien: Investorerne sikrer de seneste dages gevinster inden amerikansk jobrapport
06:32 Valuta: Politiske valg og kommende økonomiske data giver sidelæns handel
06:32 USA/T-bond: Kun marginale udsving op til fredagens vigitge jobtal
06:32 USA/lukning: Marginale ændringer i futuresmarkedet inden jobrapport
06:30 Kalender med link - fredag den 5. juli
17:53 Ringkjøbing Landbobank får flere påbud efter tilsynsbesøg
17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk