Internationale avisuddrag med Warner Music, Royal Mail og Novo Nordisk

Udgivet den 07-02-2020  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

HEDGEFONDEN ELLIOTT OPBYGGER 2,5 MIA. DOLLAR POSITION I SOFTBANK

Hedgefonden Elliott Management har opbygget en position på 2,5 mia. dollar i Softbank og presser på for at få sat gang i et 20 mia. dollar stort tilbagekøb og ledelsesændringer i det japanske teknologikonglomerat. (HEDGE FUND ELLIOTT BUILDS 2.5 BLN. DOLLARS SOFTBANK STAKE)

WARNER MUSIC GØR KLAR TIL BØRSNOTERING

Warner Music Group har ansøgt om en børsnotering. Antallet af aktier og prisintervallet er endnu ukendt. Morgan Stanley, Credit Suisse og Goldman Sachs styrer forløbet. (WARNER MUSIC FILES FOR IPO)

UBER-AKTIEN STEG EFTER LØFTE OM RENTABILITET

Samkørselsselskabet Ubers aktie steg 5 pct. torsdag, efter forsikringer om at selskabet forventer at bogføre det første kvartalsoverskud på driften i sidste kvartal i år. (UBER SHARES DRIVEN HIGHER BY PROMISE OF PROFITABILITY)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

T-MOBILE VENTER FLERE KUNDER I 2020

T-Mobile US fastholder et positivt syn på udsigterne for mobilmarkedet trods et lurende potentielt benspænd fra en retssag. (T-MOBILE PROJECTS MORE CUSTOMER GAINS IN 2020)

EU UDVIDER KONKURRENCEUNDERSØGELSER OM FACEBOOKS DATAPRAKSIS

EU-myndighederne udvider den foreløbige granskning af Facebook og undersøger dokumenter relateret til selskabets påståede bestræbelser på at identificere og knuse potentielle rivaler. (EU DEEPENS ANTITRUST INQUIRY INTO FACEBOOK'S DATA PRACTICES)

FIAT CHRYSLER LEVER AF DEN NORDAMERIKANSKE FORRETNING

Det nordamerikansk salg af højmarginale Ram-lastbiler og Jeep-SUV'er var årsag til Fiat Chryslers fortsatte positive resultater, mens bilkoncernen kæmper med svage globale markeder og udsigten til vigende efterspørgsel i USA. (FIAT CHRYSLER THRIVES OM ITS NORTH AMERICAN BUSINESS)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

CORONAVIRUS TVINGER FABRIKKER TIL AT LUKKE

Fabrikker i hele Europa bliver nødt til at lukke inden for få uger, hvis coronavirusudbruddet fortsætter med at forstyrre forsyningskæderne. Fiat Chrysler sagde torsdag, at koncernen kan komme til at lukke en af de europæiske fabrikker. (CORONAVIRUS 'SET TO FORCE FACTORY SHUTDOWNS')

THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)

JAGUAR LAND ROVER STOPPER BILPRODUKTION PÅ TO FABRIKKER GRUNDET SALGSDYK

Et dårligt salg betyder, at Jaguar Land Rover lukker ned for produktionen midlertidigt på to af de britiske fabrikker. Storbritanniens største bilproducent sætter fabrikkerne på pause i halve og hele dage i de næste par måneder. (JAGUAR LAND ROVER STOPS MAKING CARS AT TWO PLANTS AS SALES FALL)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

ROYAL MAIL-AKTIE SÆTTER BUNDREKORD EFTER STREJKETRUSSEL

Royal Mail er mindre værd end nogensinde før siden privatiseringen i 2013. Forventninger om et udfordrende år og tvister med fagforeninger har sendt aktien i spin. (ROYAL MAIL SHARES SINK TO ALL-TIME LOW AS STRIKE THREAT TAKES TOLL)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

ZEISS INVESTERER 300 MIO. EURO I HØJTEKNOLOGI I JENA

Carl Zeiss har valgt Jena i Thüringen som kommende innovationscenter. Koncernen har sat mere end 300 mio. euro af til et nyt højteknologikompleks. (ZEISS INVESTIERT 300 MILLIONEN IM HOCHTECHNOLOGIE IN JENA)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

TOYOTA ØGER OVERSKUDSPROGNOSE GRUNDET SVAG YEN - CORONAVIRUS ER IKKE TAGET I BETRAGTNING

Toyota Motor hævede sin overskudsprognose for indeværende regnskabsår grundet gunstige valutakurser og bedre end ventet bilsalg, men koncernen var forsigtig, når det gælder effekten på den kinesiske forretning af coronavirusudbruddet. (TOYOTA BOOSTS PROFIT FORECAST OM WEAK YEN, BUT CORONAVIRUS NOT FACTORED IN)

DAGENS INDUSTRI (DI.SE)

DIABETESGIGANT GØR DANMARK TIL VERDENS BEDSTE

Kursstigninger i Novo Nordisk, Lundbeck og Novozymes betyder, at Københavns Fondsbørs topper som årets bedste aktiemarked. Stockholm- og Helsinki-børsen har også gjort det godt, mens faldet i oliepriserne har presset Oslo Børs. (DIABETESJÄTTEN GÖR DANMARK BÄST I VÄRLDEN)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder