Internationale avisuddrag med ZTE, Tesla, Twitter og Delta

Udgivet den 15-05-2018  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

TRUMP FORSVARER SIN INDGRIBEN OVER KINAS ZTE

USA's præsident Donald Trump forsøgte mandag at forsvare det usædvanlige indgreb i en sanktionssag mod Kinas ZTE efter kraftig kritik i Washington. Trump begrundede beslutningen med, at det er være en del af en bredere handelsaftale og hans personlige forhold til Kinas præsident Xi. (TRUMP DEFENDS HIS INTERVENTION OVER CHINA'S ZTE)

AMERIKANSK HØJESTERET SKYDER FORBUD MOD SPORTSVÆDDEMÅL NED

USA's højesteret banede vejen for legaliseret sportsgambling i hele USA mandag, efter at have fjernet en føderal lov, der forbyder den slags væddemål i næsten alle amerikanske stater. De britiske bookmakeres aktier steg kraftigt. (US SUPREME COURT STRIKES DOWN FEDERAL BAN ON SPORTS BETTING)

MUSK LANCERER EN GRUNDIG OMORGANISERING AF TESLA-STYRINGEN

Den amerikanske elbilproducent Teslas grundlægger, Elon Musk, forklarede mandag, at han har arbejdet med en revolutionering af Teslas ledelse og satte dermed ord på den vifte af fratrædelser, der har fået kritikere til at frygte kaos i selskabets ledelse. ( MUSK LAUNCHES 'THOROUGH REORGANISATION' OF TESLA MANAGEMENT)

AURORA CANNABIS KØBER RIVALEN MEDRELEAF FOR 2,5 MIA. DOLLAR

Canadas kommende legalisering af marihuana-industrien har katalyseret den største overtagelse i den nye branches historie. Aurora Cannabis har købt MedReleaf for 2,5 mia. dollar i den accelererende branchekonsolidering, hvor virksomhederne kæmper for at opnå dominans. ( AURORA CANNABIS STRIKES $2.5BN DEAL FOR RIVAL MEDRELEAF)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

USA OG KINA DISKUTERER AFTALE OM ZTE OG LANDBRUGSTAKSTER

USA og Kina er ved af nå til en aftale, der vil udskyde Kinas ZTE potentielle brud på amerikanske sanktioner, mod at Beijing fjerner milliardstore toldtakster på amerikanske landbrugsprodukter. En aftale fjerner hindringer i Kina for det amerikanske halvlederfirma Qualcomm, hvis overtagelse af hollandske NXP Semiconductors obstrueres af Beijing. (U.S., CHINA DISCUSSING DEAL ON ZTE, AGRICULTURAL TARIFFS)

DELTA ØJNER NYE FLYRUTER TIL INDIEN EFTER GULF AFTALE

En aftale mellem USA og UAE og Qatar åbner døren for Delta. Deltas administrerende direktør, Ed Bastian, siger, at aftalen mellem USA og de to golfstater beskytter amerikanske flyselskaber, hvilket gør det værd at genstarte service til udenlandske destinationer, der også kan omfatte Indien. (DELTA EYES NEW FLIGHTS TO INDIA AFTER GULF DEAL)

TESLA-TOPCHEF SIGER SELSKABET SKABER FLAD LEDELSESSTRUKTUREN I OMORGANISERING

Tesla vil ifølge administrerende direktør Elon Musk omstrukturere og indføre en fladere ledelse. Meddelelsen kommer efter en topleder-flugt, alt imens el-bilproducenten kæmper for at øge produktionen af model 3. (TESLA CEO MUSK SAYS COMPANY IS 'FLATTENING MANAGEMENT STRUCTURE' IN REORGANIZATION)

TWITTERS FINANSCHEF SIGER DER SKAL ARBEJDES MERE FOR AT FORBEDRE DET SOCIALT WEBSTED

Twitter skal ifølge finansdirektør Ned Segal arbejde yderligere for at opretholde den finansielle turnaround. Twitter har investeret i overvågning og fjernelse af anstødeligt indhold, og ruller rettelser og justeringer til det sociale netværk ud oftere. (TWITTER CFO NED SEGAL SAYS MORE WORK AHEAD TO IMPROVE SOCIAL SITE)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

HØJESTERETSBESLUTNING FAVORISERER SPORTSVÆDDEMÅL

Højesteret vendte mandag tommelen ned for en føderal lov fra 1992, der effektivt forbød kommercielle sportsvæddemål i de fleste stater. Det åbner døren for at legalisere de anslåede 150 mia. dollar ulovlige satsninger på sportsbegivenheder, som amerikanerne foretager hvert år. (SUPREME COURT RULING FAVORS SPORTS BETTING)

TRUMP SKIFTER FRA HANDELTRUSLER TIL INDRØMMELSER I OPGØR MED HARD-LINERS

Præsident Trump overvejer at lempe sanktioner mod det kinesisk teleselskab, ZTE, mad at Kina indvilliger i at købe flere amerikanske produkter og fjerner de snærende kinesiske begrænsninger for amerikansk landbrug. Skiftet afspejler et opgør i Det Hvide Hus mellem de økonomiske nationalister, der bakker op om Trumps protektionistiske instinkter, og rådgivere, der bekymrer sig om effekten på aktiemarkedet og den langsigtede økonomisk vækst. (TRUMP SHIFTS FROM TRADE WAR THREATS TO CONCESSIONS IN REBUFF TO HARD-LINERS)

SOUTH CHINA MORNING POST(WWW.SCMP.COM)

DONALD TRUMP BRYDER IKKE VALGLØFTER VED AT HJÆLPE DET KINESISKE TELESELSKAB ZTE, SIGER DET HVIDE HUS

USA's præsident Donald Trump har været barsk over for Kina omkring handel, og hans tweet i weekenden om at hjælpe det kinesiske teleselskaber ZTE, der er tæt på et sammenbrud på grund af det amerikanske forbud mod salg af komponenter til selskabet, er ifølge det hvide hus ikke en indikation af, at præsidenten bakker ud af valgløfterne. (DONALD TRUMP NOT BREAKING ELECTION PROMISE BY AIDING CRIPPLED CHINESE TELECOMS FIRM ZTE, WHITE HOUSE SAYS)

VIL KINAS ØKONOMISKE TOPRÅDGIVER LIU HAN KOMME MED GAVER TIL AMERIKANSKE HANDELSFORHANDLINGER?

Beijing bekræftede mandag, at den økonomiske toprådgiver, Liu Han, tirsdag kommer til Washington for fem dages handelsforhandlinger. Observatører vurderer, at han måske er klar til at tilbyde amerikanske virksomheder lettere adgang til kinesiske markeder, efter at USA's præsident Trump har gødet jorden for fjernelse af ZTE-forbud. (WILL CHINA'S TOP ECONOMIC AIDE LIU HE ARRIVE FOR US TRADE TALKS BEARING GIFTS?)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

THERESA MAY RAMMER MUREN I EU-TOLDAFTALE OG INDRØMMER, AT BEGGE HENDES NUVÆRENDE MULIGHEDER ER UHÅNDTERLIGE

Den britiske premierminister, Theresa May, har over for konservative parlamentsmedlemmer indrømmet, at brexit-forhandlingerne er i en blindgyde, fordi ingen af hendes nuværende muligheder for en toldaftale med EU vil fungere. (THERESA MAY HITS WALL OVER EU CUSTOMS DEAL AS SHE ADMITS BOTH HER CURRENT OPTIONS ARE UNWORKABLE)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

VÆRDIEN AF BRITISKE BOOKMAKERE STEG OVER 1,5 MIA. PUND, EFTER SPORTSVÆDDEMÅL BLIVER LOVLIGE I USA

Værdien af Londons børsnoterede gamblingselskaber som 888, Paddy Power Betfair og William Hill, steg over 1,5 mia. pund, efter at USA's højesteret har givet medhold til fjernelse af et landsdækkende forbud mod sportsvæddemål, der har været gældende i 26 år. Retten gav medhold til staten New Jersey, der hævdede, at the Professional and Amateur Sport Protection Act fra 1992 (PASPA) er forfatningsstridig. (UK BOOKMAKER VALUES RISE BY OVER £1.5BN AS SPORTS BETTING TO BE LEGAL IN US)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

BREXIT: DER ER IKKE SKET VÆSENTLIGE FREMSKRIDT I FORBINDELSE MED FORHANDLINGER SIDEN MARTS, SIGER EU

Der er ikke gjort væsentlige fremskridt i nogen af de vigtigste Brexit-problemer i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien siden marts. Det er meldingen fra et møde mellem EU27-ministrene med blokkens chefsforhandler, Michel Barnier, i Bruxelles mandag, hvor status for forhandlingerne drøftedes. (BREXIT: NO SIGNIFICANT PROGRESS MADE ON ANY ISSUE IN NEGOTIATIONS SINCE MARCH, SAYS EU)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

PRESSET INDUSTRI HÆVER ISPRISERNE

Isindustrien er presset af mangel på vanilje, dyr fløde og en eksplosion af nye leverandører. For den trofaste isspiser påvirker det også tegnebogen. Over 20 år er en Daim-is blevet 78 pct. dyrere. (PRESSAD BRANSCH HÖJER GLASSPRISERNA)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯