Investeringsforeningen Multi Manager Invest - godkendelse af årsrapport for 2023
Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt foreningens årsrapport for 2023.
De finansielle markeder udviklede sig mere positivt i 2023 end ventet. Afkastmæssigt opnåede foreningen derfor et godt resultat i 2023. Alle foreningens afdelinger leverede positive, absolutte afkast, der generelt var højere end ledelsens forventning primo året. En robust økonomisk udvikling sammen med en faldende inflationsrate og en forventning om nedsættelse af centralbankernes styringsrenter var årsagerne til denne udvikling i 2023.
Sammenholdt med afdelingernes respektive benchmarks viste udviklingen for foreningens afdelinger et blandet billede. Afdelingerne med emerging markets-aktier og globale aktier gav et afkast, der var højere end benchmark, mens foreningens to afdelinger med fokus på value-aktier gav afkast lavere end benchmark i 2023. Afkastudviklingen findes samlet set tilfredsstillende.
Foreningens ledelse forventer moderate afkast i foreningens afdelinger i 2024. Afkastudviklingen skønnes at vise betydelige udsving over det kommende år.
Eventuel henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Tage Fabrin-Brasted, tlf. 44 55 91 60.
Med venlig hilsen
Investeringsforeningen Multi Manager Invest
Tage Fabrin-Brasted
Direktør
Vedhæftet fil
Årsrapport 2023 - Inv. Multi Manager Invest
\Hugin