Investorer: Nøgletal dæmper frygten for amerikansk recession

Udgivet den 16-08-2024  |  kl. 06:34  |  

De amerikanske aktier tordner torsdag i vejret, ligesom renterne også stiger kraftigt, og investorerne drejer ned for væddemålene på en dobbelt rentesænkning fra Federal Reserves side til september.

Blød landing, guldlok, kald det, hvad man vil, er pludselig tilbage på agendaen.

Det er torsdagens måling af detailsalget for juli, der viste en fremgang på 1,0 pct. i forhold til juni mod ventede 0,4 pct., der i kombination med en måling af færre nytilmeldte ledige, har dulmet nerverne og fjernet frygten for en recession.

Den blussede ellers op for to ugers tid siden, da jobrapporten for juli viste et overraskende hop op i ledigheden fra 4,1 til 4,3 pct., mens jobskabelsen samtidig var overraskende lav.

Men måske var det blot et enkelt blip på skærmen.

- Lige pludselig er tingene faldet på plads. Og hvad der ligner et guldlok-scenario i dataene er et utroligt skifte fra det, vi havde for en uge siden, da vi havde et udsalg i markederne, siger investeringsdirektør i BMO Wealth Management US Yung-Yu Ma til Yahoo! Finance.

- Vi mener, en blød landing er helt på plads.

De seneste par uger har der ellers været stemmer fremme i debatten, som har krævet en rentesænkning fra Federal Reserve allerede før det næste planlagte rentemøde midt i september. Andre har krævet en dobbelt sænkning på 50 basispoint til den tid.

Det har også været afspejlet i markedet, hvor handelen med rentefutures for blot ti dage siden kortvarigt næsten indregnede tre gængse rentesænkninger, 0,70 pct.point, i september. Torsdag indregnes noget mindre, en nedsættelse på 32 basispoint i forhold til det nuværende niveau i 5,25-5,50 pct.

Vurderingen fra BMO støttes af mange andre eksperter, også dem hos Bank of America.

- Hvilken hård landing?, spørger Adita Bhave, seniorøkonom i investeringsbanken, ifølge Bloomberg News.

- Detailsalget i juli var på linje med vores økonomiske prognose om en blød landing. Vi er komfortable ved vores forventning om, at Federal Reserve kun vil sænke renten to gange i år med 25 basispoint hver gang i september og december.

Lige nu indregner markedet dog stadig tæt på fire rentesænkninger inden nytår til 4,39 pct., men onsdag var forventningen en slutrente i 2024 på 4,29 pct.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  macro❯  Bonds❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

13:06 Handlerne justerer porteføljen efter præsidentdebat: Ned med krypto og op med solenergi
13:04 Novos vægttabshåb har kendte bivirkninger som kvalme, opkast og forstoppelse
12:58 Rædselsuge fortsætter for fransk spilproducent - analytikere nedgraderer på stribe
12:49 Storbritannien vil udbyde nye havarealer til 20-30 gigawatt vindenergi inden 2030
12:42 Europa/aktier: Grønt pust efter tv-debat skubber Vestas og Ørsted i europæisk top
12:27 Commerzbank rygtes åben for samtaler om sammenlægning med Unicredit
12:01 Demant/Citi: Sænker kursmål til 315 kr. fra 340 kr.
12:01 Trustpilot leverer sorte tal på bundlinjen og stiger massivt
11:57 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper grønt C25 efter nattens tv-debat
11:31 Trump Media står til drøj start på handelsdagen efter præsidentdebat
11:29 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske inflationstal og efter tv-debat
11:21 Amerikansk præsidentdebat sender danske energiaktier til vejrs
10:14 Zara-ejer leverer bedre end ventet og belønnes med analytikerros og kursgevinst
09:41 Commerzbank-aktien brager i vejret: Unicredit sætter sig på 9 pct. af kapitalen
09:11 Aktier/åbning: Grønne aktier vinder frem efter lille sejr til Kamala Harris
09:09 Kinesiske chipaktier dykker og grønne aktier stiger efter præsidentdebat: Ørsted går frem
08:53 Obligationer/åbning: Rentefald forstærkes efter tv-debat med fordel til Kamala Harris
08:25 Unicredit sætter sig på 9 pct. af aktierne i Commerzbank
08:08 Aktier/tendens: Grønne aktier og GN tager fokus før inflationstal i eftermiddag
07:37 Råvarer: Oliepriserne retter op efter tropisk storm