Irsk Rockwool-konkurrent havde vigende salg af isolering i tredje kvartal

Udgivet den 06-11-2023  |  kl. 09:00  |  
Arkiv: Foto

Irske Kingspan, der konkurrerer med Rockwool inden for isolering, oplevede i de første ni måneder af 2023 tilbagegang i salget af isoleringsprodukter og en mindre tilbagegang i omsætningen.

Isoleringskoncernen venter at vokse på bundlinjen i 2023 sammenlignet med året før, men advarer samtidig om et vanskeligt miljø.

- Det er svært at se langt frem i dette miljø. Selv om slutmarkedet åbenlyst har sine problemer, er den globale ordrebog forblevet rimeligt stabil gennem de seneste måneder, skriver Kingspan i sin handelsopdatering.

Salget var blandt andet tynget af et vigende salg i divisionen Insulation, der i tredje kvartal bakkede 10 pct. og med 7 pct. for årets ni første måneder.

I divisionen Insulated Panels, der blandt andet producerer tag-, gulv- og vægisoleringsplader, var der tale om en tilbagegang på 9 pct. i kvartalet og 10 pct. for årets ni første måneder trods en stigende salgsvolumen.

- Salgsvolumen i tredje kvartal voksede midt encifret globalt. Aktiviteten i den amerikanske forretning er overordnet stadig stærk, Frankrig er robust, Storbritannien er svækket betragteligt siden midten af året med Central- og Østeuropa på et stabilt lavt aktivitetsniveau, fremgår det.

Også divisionerne Light og Air & Water oplevede fald i tredje kvartal, mens omsætningen i Data & Flooring, der henvender sig til datacentre, voksede 3 pct. i kvartalet.

Kingspans samlede omsætning var i årets ni første måneder på 6,14 mia. euro, svarende til en negativ vækst på 1,8 pct.

Selskabet venter i 2023 at tjene i omegnen af 875 mio. euro på bundlinjen.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel
06:52 Obligationer/tendens: Rentefald efter amerikansk jobrapport kom onsdag
06:39 Asien: Begejstring på Wall Street smitter af i hele regionen
06:34 Japan: Opbremsningen i den økonomisk vækst fortsætter
06:34 Cisco opjusterer og belønnes med kursløft