ISS-chef ser ingen grund til store opkøb i 2025 - tysk joker kan løfte tilbagekøbsprogram

Udgivet den 20-02-2025  |  kl. 11:01  |  
Arkiv: Foto

ISS har for alvor fået gang i hjulene i 2024, og det betyder, at servicekæmpen nu kan sende milliarder tilbage til investorerne. Og det tal kan vokse yderligere, hvis den tyske joker - retssagen mod Deutsche Telekom - falder ud til det danske selskabs fordel.

Det fortæller ISS-topchen Kasper Fangel torsdag i forbindelse med årsregnskabet.

Efter fjerde år med strategien OneISS, der med sværdslag og frasalg har skulle transformere den tidligere vaklende kæmpe til et mere solidt drevet selskab med fokus på kerneopgaver og værdiskabelse, er der i 2024 for alvor gang under motorhjelmen.

Profitabiliteten blev styrket, pengestrømmene voksede og gælden faldt yderligere og ligger nu helt i bund af ISS' egen målsætning.

Det lave gældsniveau betyder, at ISS torsdag har kunne overraske investorer og analytikere med et aktietilbagekøbsprogram, der er vokset med 1 mia. kr. fra sidste år, så ISS nu vil købe egne aktier for 2,5 mia. kr. i løbet af 2025.

Samtidig ligger det ikke i kortene, at ISS skal i markedet efter markante opkøb. Dermed "peger pilen" mod aktietilbagekøb, hvis året viser sig stærkere end ventet, lyder det fra ISS-direktøren.

- Vi kommer ikke til at lave nogen store opkøb på nogen måde i den nærmeste fremtid. Det er små bolt-on opkøb i små, lokale markeder. Så det er opkøb med lav risiko, og man skal regne med et meget lille beløb til det, siger Kasper Fangel til MarketWire.

- Vi har en kapitalallokeringspolitik, der er meget klar. Og i og med at vi ikke ser nogen grund til at lave store tranformationsopkøb, så vil den overskydende kapital, der vil være tilbage, komme tilbage til aktionærerne gennem aktietilbagekøb, fortsætter han.

EN TYSK JOKER

Et godt bud på "overskydende kapital" i år skal findes i Tyskland, hvor ISS fortsat ligger i slagsmål med storkunden Deutsche Telekom.

Uenigheder om den indgåede kontrakt har resulteret i, at det tyske selskab tilbageholder omkring 600 mio. kr. i betalinger.

Det betyder, at ISS' forventninger til de frie pengestrømme officielt ligger på 2,4 mia. kr. Det tal kan dog stige til 3 mia. kr., hvis ISS får medhold i den voldgiftssag, som de to parter pt. ligger i.

Den ventes afsluttet midten af 2025.

Sidste år valgte ISS også at forhøje sit aktietilbagekøbsprogram halvvejs gennem året med 500 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:38 USA/tendens: Blandet start i vente med Unitedhealth i negativt fokus
14:15 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for syvende dag i træk
13:57 Novo-aktien løftes af meldinger om en optimistisk ledelse
13:11 Europa/aktier: Regnskaber skaber god stemning forud for weekendens tyske valg
13:03 Irsk Rockwool-konkurrent er flyvende efter opløftende regnskab
12:50 Novonesis mister chef for Food & Beverage-division
12:16 Obligationer/middag: Rentefald efter skuffende franske PMI-tal
11:50 Zealand får trimmet kursmålet hos Morgan Stanley: Høje omkostninger er en torn i øjet
11:47 Aktier/middag: Kurs mod god ugeafslutning med Novo og ISS i front
10:50 NKT-topchef ser ingen umiddelbare risici for gigantprojekt i USA
10:12 Danske Bank: Udskiftninger i bestyrelsen - Lars-Erik Brenøe vil udtræde ultimo 2025
10:10 DFDS træder ud af et svært år: Topchef ser lyspunkter i usikkert og uforudsigeligt 2025
09:47 NKT-topchef ser ventet lavere omsætning fra højspændingskabler blive kompenseret i 2025
09:32 Råvarer: Forstyrrelser i Ruslands forsyninger holder oliepriserne stabile
09:31 FLSmidths kursmål hæves knap 5 pct. hos Kepler efter regnskab
09:22 Aktier/åbning: NKT i top på regnskab mens Zealand fortsat bankes ned
09:21 Bavarian-kursmål sættes op hos Nykredit
09:10 Carlsbergs kursmål sættes op til 1000 kr. hos Nykredit
08:59 Obligationer/åbning: Uændret renteniveau fra fredagens handelsstart
08:52 NKT-topchef ser tilbage på bemærkelsesværdigt 2024: Resultater mildt sagt tilfredsstillende