ISS står over for mulig vækstafmatning vurderer franske Kepler Cheuvreux

Udgivet den 27-11-2023  |  kl. 10:13  |  
Arkiv: Foto

ISS' genopretning i kølvandet af coronapandemien risikerer at blive afløst af en vækstafmatning.

Det vurderer det franske finanshus Kepler Cheuvreux, der også skærer en bid af kursmålet til 130 kr. fra 135 kr.

Den danske servicekæmpe indsnævrede i forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal sine forventningerne til indtjeningsmargin med indregningen af nedskrivningen på 200-250 mio. kr. til den franske forretning, der er sat til salg.

- I takt med at vi nærmer os en økonomisk afmatning, er vi ikke sikre på, at restruktureringsomkostninger som denne ikke kommer tilbage, og vi er forsigtige i forhold til marginernes udvikling i 2024, skriver analytiker Johan Eliason.

ISS regner med en indtjeningsmargin på cirka 4,3 pct. i 2023, når nedskrivningen indregnes, og venter på mellemlang sigt en margin på over 5 pct.

Her ligger Kepler Cheuvreux dog et stykke under både ISS og analytikerkonsensus. Det franske finanshus venter en margin på 4,6 pct., mens konsensus er på 5,0 pct.

Kepler vurderer dog, at nedskrivningen på 200-250 mio. kr. vil være en engangspost i 2023, hvilket vil løfte den justerede indtjening per aktie med 11 pct. Kepler vurderer dog, at det er for tidligt at løfte anbefalingen, der derfor fortsat lyder "hold".

ISS-aktien stiger mandag formiddag 0,9 pct. til 120,85 kr.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab
09:08 NKT-topchef efter vækst i Solutions på over 40 pct.: "En enestående bedrift"
09:02 Ambu løftes til "køb" hos Nordea: Attraktivt forhold mellem risiko og belønning
09:01 Obligationer/åbning: Renterne trækkes med op af amerikansk stigning
08:55 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea: Stærke kandidater kan doble aktien
08:52 MT Højgaard Q3: Indtjeningsfremgang drevet af den danske forretning
08:26 Aktier/tendens: Stærke regnskaber fra NKT og ALK stjæler opmærksomheden
08:08 GN's anbefaling løftes til "køb" hos europæisk børshus
08:06 NKT OVERBLIK Q3: Bedre tredje kvartal end ventet har drevet oppræcisering
07:53 ALK-Abelló OVERBLIK Q3: Bedre end ventet på både top og bund
07:45 Ambu løftes til "køb" hos Nordea