Januar slog rekord i sommerhussalg over seneste fem år

Udgivet den 05-03-2016  |  kl. 06:00  |  

Sommerhus / Fritidshus / Natur / Vand / Hav (Boligsiden.dk)

Januar er typisk den måned på året, hvor der sælges færrest sommerhuse. Så når sommerhussalget i januar i år ligger 8 procent over antallet af solgte sommerhuse i januar 2015, tegner det godt for resten af året.

 

”Meget tyder på, at antallet af solgte sommerhuse tager endnu et nyk opad fra sidste års niveau. Sidste år steg sommerhussalget markant, men udviklingen er ikke gået i stå”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Sommerhussalget i januar ligger ikke bare otte procent over sidste års salg. Sammenligner man med gennemsnittet i januar for årene 2010-2015, ligger salget i år 26 procent højere.

 

”Der er ikke solgt så mange sommerhuse i januar de seneste fem år. Den øgede aktivitet på sommerhusmarkedet har bidt sig fast, og der kan også komme til at påvirke både salgstid og salgspriser senere på året”, siger Birgit Daetz.

 

Sidste udkald for billige sommerhuse

Vil du have et sommerhus til vinterpris, er det ved at være sidste udkald. Der går nemlig ikke længe, før foråret trækker flere købere til og dermed også priserne op.

 

I januar 2016 lå salgsprisen for et sommerhus på 13.367 kroner pr. kvadratmeter, men prisen stiger forventeligt de næste par måneder, og kan hurtigt komme op på 1.000 kroner mere pr. kvadratmeter i gennemsnit.

 

I kommuner med høje sommerhuspriser vil udsvinget være endnu større. I en af landet dyreste sommerhuskommuner, Gribskov, var kvadratmeterprisen på sommerhuse i januar i år 4.000 kroner lavere end i september 2015, hvor sommerpriserne toppede sidste år. Og med al sandsynlighed vil salgspriserne også kravle opad, i samme takt som antallet af solskinstimer stiger.

 

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA