Japan: Centralbank fastholder samtlige pengepolitiske parametre

Udgivet den 30-07-2019  |  kl. 06:34  |  

Den japanske centralbank, Bank of Japan, fastholdt samtlige pengepolitiske parametre på det to dage lange møde i bankens renteudvalg, der afsluttedes tirsdag.

Dermed er indlånsrenten ganske som forventet fortsat minus 0,10 pct., og de nuværende ekstremt lave renter vil blive fastholdt over en længere periode.

Samtidig vil lempelsesprogrammet fortsat holde den tiårige statsobligationsrente tæt på 0 pct. med fleksible obligationsopkøb for cirka 80.000 mia. yen per år.

Bankens vurdering af økonomien blev nedjusteret en anelse, idet Bank of Japan nu ser en BNP-vækst på 0,7 pct. i år mod hidtil 0,8 pct.

Samtidig justeres kerneinflationsforventningen ned til 1,0 pct. fra 1,1 pct. på trods af den annoncerede og vedtagne momsforhøjelse fra efteråret.

Bank of Japan påpeger samtidig, at centralbanken ikke vil tøve med at gribe ind med yderligere lempelser, hvis der opstår risiko for inflationsmålet.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Japan❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder