Japan: Detailsalg skuffer i maj

Udgivet den 29-06-2022  |  kl. 06:34  |  

Det japanske detailsalg steg en del mindre end estimeret i maj.

Det fremgår af data fra de japanske myndigheder i Tokyo onsdag morgen.

I forhold til april var der tale om en stigning i salget på 0,6 pct. mod økonomernes bud på en salgsfremgang på 1,0 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Ses der på opgørelsen på årsbasis, steg detailsalget i maj med 3,6 pct. mod en ventet fremgang på 4,0 pct.

I april var der en salgsnedgang på 1,0 pct. på månedsbasis og på 3,1 pct. på årsbasis. Det er oprevideringer fra henholdsvis 0,8 pct. og 2,9 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Japan❯