Japan: Eksporten fortsat i højt gear i september

Udgivet den 20-10-2022  |  kl. 06:24  |  

Den japanske eksport lå igen i september på et særdeles højt niveau, og stigningen kunne mere end leve op til de allerede opskruede forventninger.

Det fremgår af data fra de japanske myndigheder torsdag morgen.

Eksporten fra Japan steg 28,9 pct. på årsbasis i september, mens økonomerne havde ventet en stigning på 26,6 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

I august var vareafskibningen 22,1 pct.

Importen i september steg samtidig 45,9 pct. efter en stigning på 49,9 pct. i august og analytikernes estimat for september, der lød på en forøgelse på 44,9 pct.

En del af de høje eksport- og importniveauer skyldes den kraftige svækkelse af den japanske yen over det seneste år.

Import- og eksporttallene efterlader et japansk handelsunderskud i sæsonkorrigerede tal på 2009 mia. yen i september, hvor økonomerne havde estimeret et minus på 2072 mia. yen.

Ses der på de ikke-sæsonjusterede tal, var der et underskud på 2094 mia. yen mod et ventet underskud på 2155 mia. yen.

Måneden før var der et reelt underskud på 2820 mia. yen, mens den sæsonjusterede handelsbalance løb op i et underskud på 2238 mia. yen.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Japan❯