Japan: Maskinordrer overrasker positivt i april

Udgivet den 22-05-2019  |  kl. 06:34  |  

De japanske maskinordrer, der vurderes som en af de bedste indikatorer for investeringsbilledet i Japan, overrasker positivt i april.

Det fremgår af data fra de statistiske myndigheder i Tokyo onsdag morgen.

Ordreindgangen steg 3,8 pct. i april i forhold til marts, mens økonomerne havde ventet en flad udvikling ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

På årsbasis var tale om et fald i ordreindgangen på 0,7 pct., mens der var ventet et fald på 3,4 pct.

I marts steg maskinordreindgangen 1,8 pct. på månedsbasis, mens der var tale om et drop på 5,5 pct. på årsbasis.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Japan❯ 

Relaterede nyheder