Japan: Producentpriser steg igen mere end ventet i juli

Udgivet den 10-08-2022  |  kl. 06:34  |  

Presset på fremstillingsvirksomhederne fra stigende råvarepriser og en stærkt svækket yen var som månederne før fortsat stigende i Japan i juli. Men presset var klart aftagende.

Det fremgår af data fra de japanske myndigheder onsdag morgen.

Producentpriserne i forhold til juli sidste år viser en forøgelse på 8,6 pct. mod en forventet stigning på 8,4 pct. blandt økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

På månedsbasis steg priserne som ventet 0,4 pct. i juli.

I juni var der tale om en stigning på 9,4 pct. på årsbasis og en stigning på 0,9 pct. på månedsbasis efter oprevideringer af de tidligere offentliggjort data der lød på en årsstigningstakt på 9,2 pct. og 0,7 pct. på månedsbasis.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Japan❯