Japan: Shinzo Abe sætter sig på overhuset

Udgivet den 22-07-2013  |  kl. 07:05  |  

Den japanske premierminister, Shinzo Abe, vandt en overbevisende sejr i søndagens valg til Overhuset i det japanske parlament.

Shinzo Abe er fra det Liberaldemokratiske Parti (LDP), og valgstedsmålingerne afslører, at han har vundet et stærkt flertal i parlamentet.

Det var halvdelen af de 242 pladser i Overhuset, der skulle besættes ved valget søndag, og LDP løb af med 65 ud af de 121 mandater.

For at opnå det nødvendige flertal skulle regeringen have 63 mandater i Overhuset, hvor den i forvejen sidder på 59 mandater, som ikke var på valg søndag.

Resultatet vil give Shinzo Abe markant friere hænder til at gennemføre sine økonomiske reformer, der går under navnet "Abenomics", en kombination af en ekstremt lempelig pengepolitik, flere offentlige investeringer og strukturelle reformer.

LDP vandt valget til underhuset i december sidste år sammen med sin juniorpartner, partiet Komeito. Komeito sikrede sig ved søndagens valg 11 pladser, mens landets største oppositionsparti blot fik 17, rapporterer Kyodo News.

Overhuset har hidtil været domineret af oppositionen, og valget var dermed den første landsdækkende test for Abe, siden han for anden gang blev Japans regeringschef for godt et halvt år siden.

Sejren til Shinzo Abes parti afslutter flere års politisk dødvande i Japan, og det er første gang siden 2006, at landet har en stabil regering.

- Vi ønsker at reagere på folks ønske om at føle økonomiske forbedringer. Jeg ønsker at skabe et positivt kredsløb med forbedring af beskæftigelsessituationen, øge lønningerne og skabe en stigning i virksomhedernes investeringer, sagde Shinzo Abe, da sejren næsten var i hus.

Iagttagere har ifølge nyhedsbureauet dpa på forhånd peget på, at det bliver interessant at se, om Abe virkelig gør alvor af sine løfter om at reformere landbrugs- og sundhedssektoren trods modstand fra lobbyorganisationer.

Premierministeren har i sin valgkamp lovet at genoprette verdens tredjestørste økonomi samt ændre Japans pacifistiske forfatning og styrke militæret for at kunne spille mere med musklerne over for ærkerivalerne Kina og Nordkorea.

/ritzau/AFP

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

10:36 Før amerikanske bankregnskaber: Udsigt til laveste indtjening fra udlån i to år
09:43 Carlsberg dratter fra åbningen efter skuffende stimulusmelding fra Kina
09:27 Aktier/åbning: Sur åbning med pres på Coloplast - Zealand løftes efter partnernyt
09:09 Zealands partner går skridtet videre med to fase 3-studier i fedtlever
08:47 Obligationer/åbning: Den tiårige rente sætter sig fra det højeste niveau i en måned
08:03 Aktier/tendens: Amerikansk storbank kan spænde ben for Coloplast i surt marked
08:02 Genmab får dækning fra Redburn med købsanbefaling og kursmål i top
07:43 Vestas-rival sikrer sig kæmpe ordre på 500 MW i Canada
07:28 Coloplast får sænket anbefalingen til "undervægt" hos Morgan Stanley
07:15 Råvarer: Oliepriserne falder på fravær af yderligere kinesiske stimuli
07:12 Vestas får sænket kursmålet til 180 kr. fra 200 kr. af Berenberg
07:11 Obligationer/tendens: Høje amerikanske renter inden aktivitetsmåling
07:09 Svitzers aktie skal falde 38 pct. mener svensk storbank.
07:01 Tryg får hævet sit kursmål til 185 kr. fra 173 kr. hos ABG
06:49 Asien: Ekstreme kursudsving i Shanghai og Hongkong efter festuge med bulder og brag
06:35 Schweizisk storbank på linje med Federal Reserves prognose for 2024 og 2025
06:34 ECB's Villeroy ser endnu en rentesænkning i oktober
06:34 Goldman Sachs løfter bud for amerikanske aktiestigninger
06:34 Amerikansk storbank ser nu lille rentesænkning i november
06:34 Japan fik overraskende stort overskud på betalingsbalancen i august