Japans regering vil stramme kontrollen med aktiemarkedet

Udgivet den 06-01-1998  |  kl. 11:41  |  

Tokyo--6. januar--NetPosten--Den japanske finansminister Hiroshi Mitsuzuka annoncerede tirsdag hurtige tiltag til at stabilisere det japanske aktiemarked. Regeringen vil således gennemføre strengere kontrol med såkaldt short-selling og lovgivningsmæssige tiltag til at forhindre prismanipulation. Det skriver nyhedsbureauet AFX.

- Vores mål er at etablere et japansk marked som er troværdigt, sagde Mitsuzuka.

Regeringen vil give større bøder til de børsmæglere, der overtræder børslovgivningen, ligesom den japanske børs overvågningskommission skal forsøge at forhindre grundløse rygter i markedet, som ofte sender aktiekurser markant ned.

Det japanske finansministerium vil desuden samarbejde med Tokyo Stock Exchange for at overvåge store fluktuationer i enkelte aktier.

Udgivet af: NPinvestordk