Japansk vicefinansminister ser klare tegn på spekulative valutabevægelser
Japans finansministerium ser med stor alvor på bevægelserne i valutamarkedet, der har vist tegn på spekulative bevægelser.
Det siger den japanske vicefinansminister, Masato Kanda, efter at landets centralbank, finanstilsyn og finansministerium er mødtes i forbindelse med svækkelsen af den japanske yen.
Masato Kanda siger samtidig, at finansministeriet ikke vil tolerere de spekulative bevægelser i valutamarkedet og henviser til, at den japanske yen over de seneste to uger er svækket 4 pct.
Det er "ikke moderate" udsving, siger han efter mødet ifølge Bloomberg News.
- Den seneste svækkelse af yen kan ikke betegnes som værende i overensstemmelse med de fundamentale forhold, og det er afgjort spekulative bevægelser, siger Masato Kanda ifølge Bloomberg News om udviklingen i yen.
- Vi vil handle passende mod overdrevne bevægelser uden at udelukke nogle muligheder, fortsætter viceministeren.
Ved mødet var det japanske finanstilsyn repræsenteret af Teruhisa Kurita og Bank of Japan af Seiichi Shimizu.
Parterne konstaterede ved mødet, at en god cirkel for økonomien er undervejs i Japan, og at renteforskellen mellem de amerikanske og de japanske obligationer er indsnævret.
Masato Kanda konstaterede dertil ifølge Bloomberg News, at Bank of Japan vil overveje at gå pengepolitisk til værks, hvis handlen med udenlandsk valuta ender med at have en markant påvirkning på økonomien og prisudsigterne.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›