Jyllands-Posten: Vestas: Støtten kommer for sent

Udgivet den 02-01-2013  |  kl. 07:03  |  

De amerikanske politikere tidligt onsdag morgen dansk tid har stemt et budgetforlig igennem kongressen, som forlænger den for vindindustrien meget vigtige PTC-støtteordning. Det kommer dog stadig en smule for sent, fortalte Vestas til Jyllands-Posten tirsdag forud for den endelige godkendelse.

- Desværre ser markedet for 2013 allerede ud til at have lidt under usikkerheden omkring forlængelsen af PTC'en. Men det er klart, at forlænges PTC'en nu, så vil det have en positiv indvirkning på det amerikanske marked fremadrettet, sagde Mikkel Friis-Thomsen, pressechef i Vestas til Jyllands-Posten forud for godkendelsen.

- Jeg vil sige, at det er positivt for både Vestas og den amerikanske vindindustri, hvis PTC-ordningen forlænges. Vestas har i en tid haft tiltro til, at dette skulle ske. USA har været Vestas' markant største marked indtil nu i 2012 - ligesom det var det største marked i 2011, sagde Mikkel Friis-Thomsen yderligere til avisen.

Udgivet af: Aktiefokus