Jyske Bank: Group 4 Securicor uden de store overraskelser
Group 4 Securicor har i dag aflagt en såkaldt trading update (en orientering om driften uden regnskabstal) for årets første fire måneder. Der var ikke de store overraskelser, pointerer Jyske Bank i en kommentar.
De første 4 måneder er ifølge ledelsen forløbet som ventet. Den organiske vækst i perioden blev 8 pct. i forhold til 6 pct. i samme periode sidste år. Væksten er drevet af Wachenhut i USA og aktiviteterne på nye markeder hvilket vil sige markeder uden for Europa og USA.
Driftsmarginen lå til gengæld en smule under den tilsvarende periode sidste år som følge af fortsatte vanskelige markedsvilkår for værdihåndtering i Tyskland.
Jyske Bank venter en klar bedring på det tyske marked i andet halvår af 2006 som følge af, at markedslederen Heros er gået i betalingsstandsning. Netop dette selskab har været en stor prispresser på det tyske marked.
Driftsmarginen blev i de første 4 måneder 2006 forbedret i såvel Wachenhut og nye markeder.
Oven på orienteringen fastholder Jyske Bank sine estimater for 2006 og venter en fortsat forbedring af driftsmarginen til 6,5 pct. for helåret sammenlignet med 6,2 pct. i 2005.
Banken fastholder Akkumuler-anbefalingen.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›