Jyske Bank: Lavere vækst i Danmark

Udgivet den 25-06-2003  |  kl. 09:44  |  

Jyske Bank nedjusterer forventningerne til 2003. Der kommer flere arbejdsløse, og privatforbruget vokser ikke så meget, som ventet.

Oprindeligt havde banken regnet med en vækst på 1,6 pct., men nu nedjusterer banken væksten til 1,3 pct. i år.

I 2004 forventer banken en vækst på 2,3 pct.

Arbejdsløsheden vil stige til 164.000 personer svarende til en arbejdsløshed på 5,9 pct. Til næste år forventer banken en arbejdsløshed på 5,7 pct. svarende til 160.000 arbejdsløse.

Årsagen, til at den danske økonomi ikke vokser helt så hurtigt, som økonomerne i Jyske Bank ellers havde forventet, er, at danskerne ikke bruger penge nok på sig selv.

Privatforbruget er "kommet skidt fra start i år. Et alvorligt fald i bilsalget trækker det samlede privatforbrug ned," skriver banken i sin publikation Dansk Økonomi 2. kvartal.

I år ventes en stigning i privatforbruget på 1,6 pct., og til næste år forventes en stigning på 2,6 pct.

Overskuddet på betalingsbalancen bliver i år på 41,8 mia. kr. og 44 mia. kr. til næste år, regner banken med.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder