Jyske Bank: Mange EM-nøgletal i vente i dag

Udgivet den 09-01-2007  |  kl. 09:06  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til højrentemarkedet:

-Tjekkiet: Travlt dag i vente – mange vigtige nøgletal.
-Tyrkiet: Flotte industriproduktionstal. Ny 4-årig udstedelse fra KFW.
-Venezuela: Chavez vil nationalisere diverse forsyningsselskaber
-Island: Regnskab fra Alcoa.

De amerikanske obligationer fortsatte med at falde mandag ovenpå fredagens jobdata. Gasalarmen i New York fik kun en moderat og meget kort virkning. Olieprisen er faldet 1,5 USD siden i går eftermiddag og ligger nu omkring 56 USD pr. tønde. Vi tror 55 USD er bunden, så det burde ikke ramme de olieeksporterende EM-lande. De fleste lande opererer også med en noget lavere oliepris i budgetterne.

Der venter en travl dag rent nøgletalsmæssigt. Udover nedenstående, så venter valutareserver fra Rusland, betalingsbalance fra Rusland, valutareserve fra Brasilien og betalingsbalance fra Tyrkiet.

Østeuropa
Ungarn
Vi ser frem til data for november måneds uden-rigshandel. Der ventes et fald i det månedlige underskud fra 190 mio. EUR til 160 mio. EUR. Tallet er ikke en market-mover, da de månedlige tal er ret volatile.

I eftermiddag offentliggøres underskuddet på de offentlige finanser i december. Finansministeriet har forudset, at der kommer et underskud på 340 mio. HUF, men markedsiagttagere venter kun et underskud på 320 mio. HUF.

Vi har HUF-obligationer på HOLD pt.

Rusland
I går skrev vi fejlagtigt, at det russiske marked ville åbne for første gang i år. Det sker først i dag! Vi anbefaler køb af følgende RUB-obligation:

B01990: Bank of Moscow 7,25 % 25.11.2009 (rating: A3 / BBB). Den har en effektiv rente på ca. 7 %. Vi afventer åbning af markedet for nøjagtig pris. Vi arbejder på højtryk for at skaffe alternative udstedelser.

Der offentliggøres i øvrigt data for russiske valutareserver i dag klokken 10.30. Sidst udgjorde reserverne knap 300 mia. USD. Desuden offent-liggøres betalingsbalancens løbende poster for 3. kvartal. I andet kvartal udgjorde overskuddet 27 mia. USD.

Tyrkiet
Industriproduktionen overraskede positivt for november måned. Industriproduktionen 10,9 % å/å mod ventet 6,3 %.

I går annoncerede KFW sin første TRY udstedelse i 2007. Der udstedes i første omgang 150 mio. TRY i en 17,50 % med udløb 18. januar 2011. Den forventes, at blive handlet lige under kurs 100, så den effektive rente til udløb bliver lidt over 17,50 % p.a.

Da der ikke ligger rentenedsættelser i kortene i første halvår af 2007, så foretrækker vi fortsat udstedelser med udløb i 2008 og 2009. Der forventes dog pæn efterspørgsel efter nyudstedelsen.

Tjekkiet
Der venter en spændende dag for låntagere med CZK-funding. Der kommer CPI for december, hvor der ventes en stigning fra 1,5 % å/å til 1,6 % å/å.

I sin seneste inflationsrapport fra den 3. januar offentliggjorde centralbanken sine inflationsforventninger for 2007. Den nedreviderede forvent-ningerne. Pt. forventer vi ikke renteforhøjelser i første kvartal.

CZK har styrket sig på det seneste og EURCZK nåede sit lavpunkt ved årsskiftet. Vi mener, at det var overgjort, da nogle spekulative investorer har udnyttet lav likviditet i markedet. Vi forventer, at CZK vil svække sig i 1. kvartal af 2007. Vi fastholder således vores anbefaling om CZK-funding. Når man kombinerer CHF og CZK (50/50), så opnår låntager en lavere risiko og kun marginalt højere rente end i CHF.

Af sekundære nøgletal kommer der arbejdsløshed og handelsbalance fra Tjekkiet i dag.

Latinamerika
Venezuela
I går var Chavez ude og sige, at han overvejer at nationalisere diverse forsyningsselskaber inklu-sive landets største telefonselskab CA Nacional Telefonos de Venezuela.

Den lange toneangivende Venezuela-obligation i USD 9.25 % 2027 faldt fra kurs 126,85 til 124,85 mandag aften. Venezuela var mandagens største taber i EMBI efter Chavez meget nationalistiske tale. Venezuela kørte 8 basispoint ud og den 5-årige CDS tabte 10 basispoint.

Øvrige
Island
Alcoa kommer med regnskab i eftermiddag. Alcoa har flere aluminiumsfabrikker på Island. Alcoa har haft stor betydning for den islandske økonomi. Især selskabets forventninger til eventuelle udvidelser eller nye aluminiumssmeltere ventes med spænding. Alcoa har en enkelt smelter på tegnebrættet pt., men regeringen har endnu ikke godkendt den. Og vi venter ikke den gør det før valget i maj.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

16:13 Den amerikanske regering åbner for salg af vindkontrakter i Maine-bugten
15:45 USA/åbning: Famler uensartet i negativ handelsstart
15:41 Forventninger til en stor amerikansk rentenedsættelse fortsætter med at skyde i vejret
15:10 Roblon er udfordret i USA: Sætter gang i frasalg af datterselskab
14:36 USA: New York-tillidsindeks forbedret markant i september
14:35 Apple står til ørefigen på børsen efter svag efterspørgsel efter iPhone Pro
14:33 USA/tendens: Udsigt til vægelsindet åbning med pil nedad
14:07 Nordea er ramt af tekniske problemer
13:45 Apple står til ørefigen på børsen efter svagt efterspørgsel efter iPhone Pro
13:28 Südzucker dykker efter svækkede markedsforhold for sukker har ramt indtjeningen
13:25 Europa/aktier: Holder skindet på næsen frem mod rentemøde i USA
13:07 Intel har udsigt til grøn start efter aftale om levering af mikrochips til militæret
12:49 Jyske Bank indfører ansættelsesstop indtil udgangen af året
12:45 Obligationer/middag: Indledende rantefald stort set udlignet
11:46 Aktier/middag: NKT tager toppen i afdæmpet marked med lille indekplus
11:32 Flügger har begrænset vækst drevet af tocifret salgsfremgang i Polen
11:30 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:45 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:08 AaB venter stort underskud - nedjusterer blandt anden grundet manglende tranferindtægter
10:03 Europæiske regeringer sælger aktier i reddede banker for 119 mia. kr.