Jyske Bank Q2: Overrasker analytikerne positivt
Jyske Banks regnskab var en positiv overraskelse for analytikerne, der havde leveret estimater til SME Direkt for Ritzau Finans. Nettoverskuddet blev små 70 pct. bedre end ventet.
Jyske Bank landede et nettooverskud på 520 mio. kr. i kvartalet, hvilket var markant over forventningerne blandt analytikerne, der ifølge et medianestimat havde estimeret et resultat på 323 mio. kr. I samme kvartal året før fik Silkeborg-banken et underskud på 534 mio. kr, ekstraordinært påvirket af et påbud fra Finanstilsynet om "ekstra"nedskrivninger for i alt ca. 900 mio. kr. fordelt med ca. 540 mio. kr. på nedskrivningsposten og ca. 340 mio. kr. på kursreguleringsposten.
Nettorenteindtægterne i kvartalet landede på 1353 mio. kr. og gebyrindtægterne på 423 mio. kr., hvor analytikerne havde estimeret henholdsvis 1128 og 395 mio. kr. Nedskrivningerne på udlån faldt til 385 mio. kr. fra 393 mio. kr. i andet kvartal 2013 renset for de specielle forhold fra andet kvartal sidste år. Analytikerne havde til sammenligning her ventet 265 mio. kr. Kursreguleringerne blev 151 mio. kr. mod en forventning om 80 mio. kr. I andet kvartal sidste år var kursreguleringerne 37 mio. kr. renset for den ekstraordinære tilsynseffekt.
Jyske Bank offentliggør fortsat ikke konkrete forventninger til 2013.
Jyske Banks regnskab for andet kvartal af 2013.
#
mio. kr. Q2 2013 Q2 2013 (e) Q2 2012 FY 2013 (e) FY 2014 (e)
--------------------------------------------------------------------------------
Nettorenter 1258 1128 1135 4495 4635
Nettogebyrer og provisions 424 395 351 1745 1844
Kursreguleringer 138 75 -320 325 335
Driftsudgifter 1030 1095 1076 4405 4303
Basisindtjening før nedskriv 942 637 206 2754 2993
Nedskrivninger 385 265 926 1086 886
Basisindtjening 557 384 -720 1652 2119
Resultat f. skat 641 431 -711 1867 2273
Nettooverskud 520 323 -534 1415 1706
--------------------------------------------------------------------------------
#
(e) Medianestimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans blandt op til syv analytikere
Af de seks adspurgte analytikere anbefaler tre "køb/akkumuler", mens de resterende fire anbefaler "hold/neutral". Det gennemsnitlige kursmål er 256 kr.
/ritzau/FINANS
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›