Jyske Bank sænker dansk vækstskøn for 2001 og 2002

Udgivet den 29-10-2001  |  kl. 11:14  |  

Jyske Bank har nedjusteret sit BNP-vækstskøn for dansk økonomi i 2001 til blot 0,9 pct. i en ny analyse. Ved den seneste analyse af dansk økonomi i august måned ventede banken en vækst på 1,2 pct.

Banken venter, at den svage vækst primært vil blive båret af privatforbruget og det offentlige forbrug. Investeringerne ventes at trække væksten lidt ned, mens nettoeksporten kun bidrager svagt positivt.

I 2002 ser udsigterne en anelse lysere ud med en forventet vækst på 1,3 pct. Dette er imidlertid en nedjustering i forhold til det tidligere skøn på 1,8 pct. Værst ser det ud for nettoeksporten, der ventes at reducere væksten med 0,4 pct. i 2002. Men det opvejes af, at erhvervsinvesteringerne igen bidrager samtidig med, at væksten i privatforbruget stiger lidt.

Udgivet af: NPinvestordk