Jyske Bank ser berænset risiko for at have været hvidvaskudnyttet

Udgivet den 28-11-2022  |  kl. 15:03  |  
Arkiv: Foto

Jyske Bank ser en begrænset risiko for, at banken har været brugt til hvidvask.

Det skriver Jyske Bank i en kommentar til, at Finanstilsynet, efter en hvidvaskinspektion i efteråret 2021, har valgt at politianmelde banken.

- Jyske Bank afventer nu politiets vurdering af sagen. Vi vil samarbejde med politiet om alle forhold i sagen, og så håber vi på en hurtig afgørelse, udtaler bankdirektør Peter Schleidt fra Jyske Bank i meddelelsen.

Finanstilsynet offentliggjorde i september 2022 sin redegørelse om inspektionen, og den vedrører primært et mindre antal boliglån i Sydeuropa.

Jyske Bank tog redegørelsens påbud til efterretning, og banken har rettet op på de specifikke mangler i håndteringen af porteføljen straks, de blev kendt, skriver Jyske Bank.

Ifølge Jyske Bank er der primært tale om en mindre afviklingsportefølje på aktuelt 210 boliglån, som er etableret før 2012, og som siden 2009 har været administreret fra Danmark.

- De pågældende udenlandske kunder har alene et boliglån og har ikke adgang til betalingskonti eller kort i banken. Jyske Bank vurderer at have et godt billede af kunderne og midlernes oprindelse, skriver banken.

Endvidere noterer banken, at den fysisk har besøgt alle kunder og deres ejendomme, og der er, også før inspektionen, foretaget underretninger på porteføljen på baggrund af den løbende overvågning.

- Banken har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer, afslutter Jyske Bank.

Aktien i Jyske Bank ligger mandag ved 15-tiden 3,8 pct. lavere i 421,20 kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Hollandske banker snublede i skatteforslag på rød dag
17:06 Fredagens aktier: Demant i bund på dag fortsat præget af højere renter - bankerne gik frem
17:05 Hartmann indkalder til ekstraordinær generalforsamling 16. oktober
17:04 Fredagens obligationer: Renten toppede før amerikanske nøgletal - endte med fald
16:40 Hartmann: Dansk Aktionærforening vil samle utilfredse mindretalsaktionærer
16:37 Storbank ser attraktive afkastmuligheder i obligationer de kommende år
15:55 Canadisk finanshus ser Eli Lilly dominere fedmemarkedet i 2030'erne
15:53 Amerikanske indkøbschefers syn på aktiviteten mister momentum i september
15:49 USA/åbning: Grønt pust efter tre dages mismod - opkøb og udsalg på dagsordenen
15:30 Simcorp-topchef efter entré i Deutsche Börse: Står endnu stærkere i konkurrencen
14:45 Minister vil have undersøgt bankers renter til kunderne
14:31 Japanske Mitsui og canadisk partner træffer endelig beslutning om 1 GW havvind i Taiwan
14:27 Amerikansk biotekselskab stiger efter positive forsøg med patienter med blærekræft
14:09 Tørlastindeks forsætter stigning efter kortvarigt dyk
13:43 Svensk teknologiselskab falder tungt efter handelsopdatering
13:34 USA/tendens: Aktierne rejser sig efter dukkert - nyt om Activision, Amazon og Apple
12:58 Hartmann i pæn stigning: Løfter sig et stykke over Stadils indikative bud
12:36 Valuta: Ultralempelig pengepolitik svækker japanske yen
12:09 Hollandske banker falder på forslag om øget beskatning
12:08 Europa/aktier: Renteudsigter presser aktierne - hollandske banker ramt af skat