Jyske Bank ser konsolidering i aktier frem til juli

Udgivet den 11-06-2001  |  kl. 13:42  |  

Jyske Bank vurderer i sit aktie-ugebrev, at der er udsigt til en konsolideringsfase på de globale aktiemarkeder, idet markedet fortsat vil lede efter "solid proof" for kursstigningerne i virksomhedernes regnskaber og forventninger.

Banken tror til gengæld, at der er basis for stigninger i juli i forbindelse med virksomhedernes regnskabsaflæggelse.

- Dels har vi set dette mønster tidligere i år i forbindelse med aflæggelse af kvartalsregnskaber i januar og april, og dels har vi en forventning om, at virksomhederne gradvist vil udtrykke mere positive forventninger til fremtiden, skriver Jyske Bank.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder