Jyske Bank: USD - Ingen Slinger i Valsen

Udgivet den 08-02-2006  |  kl. 09:55  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til valutamarkedet:

Som en gammel skonnert, der er kommet til ære og værdighed igen i forhold til de tidligere valutadarlings blandt råvare- og emergingmarket valutaerne, fortsætter USD med at holde en støt kurs højere.

Den stigende USD overfor EUR har indtil videre kun skabt forvirring iblandt hovedparten af valutahandlerne, som fortsat forventer et voldsomt USD-fald. Herden af valutafolk fokuserer derfor stadig på en lavere dollar og ikke en stærkere dollar, hvilket også afsløres af de seneste IMM-tal, som er værd at bemærke. Dollarstigningen kan derfor meget vel accellerere yderligere, når først herden bliver mistroisk og mindre stiv i spyttet mht. dens nuværende solgte USD-positioner.

Tålmodighed de næste par dage kan dog meget vel være på sin plads, da en konsolidering ikke vil være at kimse af. En sådan konsolidering imellem 119-121 (617-627) forventes at åbne op for fornyet momentum på opsiden i USD overfor EUR. Følgelig er EUR/USD-kursen sat imod et gensyn med den seneste bund på 116,40 (642) og dernæst en test af det næste store støttepunkt på 113,50 (658). Kun en tilbagevenden tilbage over 122 (612) evt. 124 (602) vil få mig til at genoverveje den nuværende dollarpositive kurs overfor EUR.

Det dramatiske dollarkursfald, som så mange forventer/længes efter pga. den konstant forværrede ubalancesituation skal nok komme, bare ikke fra de nuværende niveauer. Vi får meget bedre salgsniveauer på USD, inden den overgiver sig for alvor. Der kan derfor godt gå en rum tid endnu, førend de dystre dollarforudsigelser kommer til gå i opfyldelse.

lone-olesen@jyskebank.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år
12:58 Europa/aktier: Tyske kemiaktier trækker ned mens britisk Coloplast-rival lyser op
12:56 Opec sænker forventningerne til efterspørgslen for fjerde måned i træk
12:36 Amerikansk byggemarkedskæde opjusterer efter efterårsstorme
12:32 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab - NY
12:29 Obligationer/middag: Svage tyske nøgletal presser renter nedad
11:51 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab
11:23 Verdens største murstensproducent nedjusterer efter vedvarende modvind på nøglemarkeder
11:02 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer markant
10:45 Vodafone under pres efter sløje tyske signaler: Ny lovgivning lægger pres på indtjening