JYSKE BANK - Valuta: En fortsat gyser

Udgivet den 07-04-2003  |  kl. 13:19  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank dagens kommentar til valutamarkedet:

Den økonomiske gyser fortsætter med at forstyrre markedsdeltagernes nattesøvn, skønt de dårlige udsigter for den amerikanske økonomi ikke p.t. i hvert tilfælde får lov til at overskygge slaget om Bagdad. Fredagens beskæftigelsestal rundede ugen af i form af endnu et svagt tal fra USA. Den seneste række af dårlige økonomiske nøgletal skyldes ifølge hovedparten af fi-nansmarkedet en voldsom snestorm og den vedvarende usikkerhed i forbindelse med krigen. Men i betragtning af, at sidste tirsdags ISM-tal var det laveste i et år, og at priser betalt under ISM-indekset var på det højeste i tre år, så skal vi virkelig se en hurtig økonomisk genrejsning, når krigen er ovre. Ikke mindst set i lyset af, at ISM-service ligeledes faldt ud over kanten torsdag.

Så længe krigen raser, vil bekymringerne med hensyn til økonomien dog blive bagatelliseret som værende af midlertidig karakter. En kendsgerning, som EUR/USD helt tydeligt illustrerer. Faldet fra 107,40 ignorerede totalt fredagens skuffende beskæftigelsestal og accellerede i ste-det på grund af den militære fremrykning i Irak. Efter at have brudt det godt støtteområde omkring 106,80, er valutaparret nu på vej mod 104,50 niveauet. Et niveau, hvor vi selv agter at købe endnu 50% i EUR/USD med stop loss under 102,00. Tiden, hvor fårene skal skilles fra bukkene, nærmer sig atter for os.

EUR/NOK begynder efterhånden at gå os på nerverne. Vi fastholder dog vores tro på, at EUR/NOK p.t. ikke gør andet end blot at konsolidere sig inden bruddet af det store psykologisk vigtige modstandspunkt på 800,00. For nærværende betragter vi derfor EUR/NOK som væren-de i et handleinterval mellem 775 og 795. En daglig lukning under 770,00 vil ikke desto min-dre fortsat få os til at reducere vores netto lange position med 50%.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey
08:32 Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore
08:24 Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank
08:01 Aktier/tendens: Afdæmpet årsstart i vente med fokus på Vestas, Ørsted og Novonesis
07:58 Vestas sikrer sig tre sydeuropæiske ordrer på årets sidste dag
07:37 Råvarer: Olieprisen stiger på skrumpende amerikanske olielagre
07:22 Obligationer/tendens: Rolig rentestart i vente - nytilmeldte ledige i USA i fokus
07:12 USA/T-bond: Sene rentestigninger på årets sidste dag