Jyske Bank venter opjustering fra Danisco på tirsdag

Udgivet den 17-09-2010  |  kl. 12:07  |  

Danisco annoncerer tirsdag d. 21. september om formiddagen selskabets resultat for maj, juni og juli svarede til 1. kvartal i det forskudte regnskabsår 2010/2011.

- Efter selskabets generalforsamling er der grund til at have høje forventninger til regnskabet til trods for et udfordrende sammenligningsgrundlag fra 1. kvartals 2009/2010. På generalforsamlingen offentliggjorde bestyrelsesformand Jørgen Tandrup nemlig blandt andet, at Daniscos omsætning i 1. kvartal har vist en organisk vækst på 5 %. Ydermere afslørede Jørgen Tandrup at selskabet er foran årets budget og vi finder det sandsynligt, at dette vil medføre en opjustering i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, skriver Jyske Bank.

 

Udgivet af: NPinvestordk