Kæmpe succes ved tysk vindauktion onsdag
Der er måske lidt nyt fra Tyskland, som de danske politikere kunne tænke over, for onsdag gennemførte myndighederne hos vores sydlige nabo en auktion over udvikling af landvindprojekter, der oplevede en rekordstor interesse.
Mens den danske stat i sidste uges udbud af nye havvindprojekter ikke modtog et eneste bud, og mens der stort set ikke sættes nye landvindmøller op i Danmark, så har tyske Bundesnetzagentur onsdag godkendt landprojekter med en samlet kapacitet på 4,1 gigawatt (GW).
Det skriver Rechage News.
- Antallet af indsendte bud oversteg rekorden fra den tidligere udbudsrunde med mere end det dobbelte, siger Klaus Müller, chef for Bundesnetzagentur.
- Næsten lige så mange bud blev indsendt som i alle udbudsrunderne i 2023 tilsammen. Den ekstremt positive tendens i buddene vil også være tydeligt synlig i idriftsættelsen fra næste år.
Samlet set modtog myndighederne 528 bud med en samlet kapacitet på 6,1 gigawatt. De vindende bud havde en snitpris på 71,50 euro per megawatt-time, hvilket var under myndighedernes maksimum på 73,50 euro.
Link til original artikel (abonnement): https://www.rechargenews.com/wind/record-investor-interest-at-latest-ger...
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯