Københavns Lufthavne / Udvider bagageanlæg med 2,5 km

Udgivet den 23-08-2012  |  kl. 06:28  |  

Københavns lufthavn forbereder en udvidelse af sit bagageanlæg, samt en forbedring af bagagesorteringssystemet, således at det matcher lufthavnens ambitioner for fremtiden, skriver Check-In.

Ifølge Check-In er det lufthavnens plan, at bruge op mod 90 mio. kr. sammen med Siemens på at udvide det nuværende ni kilometer lange bagagetransportbånd med 2,5 kilometer, og samtidig foretage en generel modernisering af bagagesystemet. Det vil øge systemets kapacitet med 30 pct., og dermed skulle det være muligt at håndtere 10 mio. ekstra rejsende om året.

Københavns Lufthavn, der allerede har igangsat et større ombygningsarbejde i flere områder, har en ambition om at vokse til at håndtere 30 mio. passagerer inden for en overskuelig årrække. Sidste år benyttede 22,7 mio. rejsende sig af lufthavnen.

Udgivet af: Aktiefokus