Københavns Lufthavne venter stigning i udenrigstrafikken og fald i indenrigstrafikken

Udgivet den 10-02-1998  |  kl. 13:25  |  

København--10. februar--NetPosten--Københavns Lufthavne venter yderligere fald i antallet af indenrigspassagerer, når bilbroen over Storebælt åbner i juni. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse.

Sammen med togtrafikken og biltrafikken over Storebælt ventes et fald i indenrigstrafikken på 7 pct. i 1998 til knapt 2,5 mio. passagerer. Derimod ventes fortsat vækst i udenrigstrafikken, der igennem de seneste 5 år er vokset med 40 pct.

Passagermæssigt betyder det, at andre lufthavne i udlandet har større vækst end København. Stockholm er fortsat mindre, men München har overhalet København.

- Vi får nok sværere ved at sætte passagerrekord, men til gengæld er udviklingen gunstig for vort indtjeningsbillede, siger adm. dir. Niels Boserup, der oplyser, at dækningsbidraget på udenrigsflyvning er bedre end indenrigs. Dertil kommer at antallet af flyvninger letter presset på kapaciteten og dermed letter investeringsbehovet.

For indenrigsflyvninger betaler flyselskaberne 27 kr. i passagerafgift, mens prisen er 70 kr. for udenrigstrafik og 35 kr. for transferpassagerer.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:51 Europæiske chipaktier løftes af Microsofts investeringsplaner
09:15 USA/Jyske Bank: Stigende ledighed kan øge forventninger til nye rentenedsættelser
09:13 Aktier/åbning: C25 starter ugen i rødt tynget af Novo og Unibrew
08:54 Jyske Bank hæver sit skøn for gaspriserne: Slut med russisk gas sender prisen op
08:48 Obligationer/åbning: Renter tikker op før tyske inflationstal
08:02 Nippon Steel sendes ned efter Bidens blokering af opkøb
07:52 Aktier/tendens: Positiv ugestart i vente i efter plusser i USA - Novo og Unibrew i fokus
07:48 Råvarer: Toppen tages af olieprisstigninger efter styrket dollar og udsigt til sanktioner
07:31 Novo får skåret stor luns af kursmålet efter Cagrisema-skuffelse
07:00 Obligationer/tendens: Højere renter frem mod uge spækket med nøgletal
06:47 Borgerlige partier varsler fælles front for at genvinde tabt tillid
06:46 Valuta: Dollar svækkes en smule forud for vigtige nøgletal
06:40 Novo nye vægttabsmiddel vil skuffe salgsmæssigt vurderer Jefferies: Kursmålet skæres
06:34 Microsoft vil investere 579 mia. kr. i AI-datacentre
06:34 PwC skal vente fire år på landsretsdom om mio.-erstatning
06:32 Asien: Microsofts investeringsplaner sender TSMC og Samsung op i blandet marked
06:30 Kalender med link - mandag den 6. januar
18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering