K: Carina Christensen i Nationalbankens Repræsentantskab
Konservatives politiske ordfører Carina Christensen indtræder 1.april i Nationalbankens Repræsentantskab for en femårig periode.
Carina Christensen er udpeget til posten af Det Konservative Folkeparti og valgt af Folketinget, som udpeger otte af repræsentantskabets i alt 25 medlemmer, hvis opgave det blandt andet er at godkende nationalbankens årsregnskab.
Nationalbankens Repræsentantskab for de kommende fem år træder første gang sammen 17. maj - og mødes derefter en gang i kvartalet.