Råvarer: Oliepriserne stiger på usikkerhed om sanktioners indvirken
Oliepriserne stiger en smule onsdag morgen, da fokus er på potentielle forsyningsforstyrrelser som følge af sanktioner mod russiske tankskibe. Derudover er et rapporteret fald i de amerikanske råolielagre med til at skabe usikkerhed om udbuddet af råolie og dermed styrke priserne.
Det skriver Reuters.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 80,20 dollar mod 80,36 dollar tirsdag eftermiddag, men 80,00 dollar tirsdag aften kl. 21. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 77,92 dollar mod 77,99 dollar tirsdag eftermiddag, men 77,51 dollar tirsdag aften kl. 21.
Oliepriserne stiger onsdag morgen, da markedet afventer mere klarhed om virkningen af de amerikanske sanktioner mod russiske tankskibe. Potentielle forsyningsforstyrrelser og et reduceret udbud af råolie som følge af sanktionerne, kan få oliepriserne til at stige.
- Det vigtigste spørgsmål er stadig, hvor meget russisk udbud, der vil gå tabt på det globale marked, og om alternative foranstaltninger kan opveje manglen, siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrateg hos IG.
Oliepriserne får desuden støtte fra et rapporteret fald i de amerikanske råolielagre, som blev rapporteret af American Petroleum Institute, API, sent tirsdag. Ifølge Reuters rapporterede API, at de amerikanske råolielagre faldt med 2,6 mio. tønder i ugen, der sluttede den 10. januar.
- Oliepriserne stiger i den tidlige morgenhandel i Asien i dag, efter at API-tallene viste, at de amerikanske råolielagre faldt mere end forventet i løbet af den sidste uge, siger analytikere fra ING.
På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2675,86 dollar mod 2671,92 dollar tirsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Natural Resources❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›