Kina/økonom: Venter opbremsning i væksten men ikke kollaps

Udgivet den 14-06-2017  |  kl. 08:01  |  

Industriproduktionen og detailsalget landede stor set som ventet i Kina i maj, og det peger ifølge Handelsbankens seniorøkonom Bjarke Roed-Frederiksen på, at opbremsningen i økonomien fortsætter.

- Væksten i industriproduktionen var stabil på 6,5 pct. år-til-år på linje med den stabile udvikling i den officielle PMI-indikator for fremstillingsindustrien.

- Konsensusforventningen var et fald i væksten, hvilket sikkert blandt andet skyldtes det store fald i fremstillings-PMI fra Markit i maj. Væksten i detailomsætningen var også stabil, hvilket var ventet, lyder det fra ham i en kommentar til tallene.

På trods af den stabile udvikling mener Bjarke Roed-Frederiksen, at en opbremsning har sat ind og er fortsat i maj. Og det skyldes det større end ventede fald i væksten i de faste investeringer.

For mens industriens investeringer i eksempelvis maskiner og udstyr fortsat var stærk i maj, var den lavere vækst i de faste investeringer især drevet af svagere infrastrukturinvesteringer og boligbyggeri, lyder det fra seniorøkonomen.

- Sidstnævnte ser vi som et tegn på, at de mange tiltag for at stramme pengepolitikken og lånereglerne - og dermed dæmpe de galopperende boligpriser - nu sætter ind. Denne fulde effekt har vi dog nok fortsat til gode, og vi venter derfor yderligere opbremsning fremover, skriver Bjarke Roed-Frederiksen og fortsætter:

- På den anden side venter vi ikke et større kollaps i den økonomiske vækst. Myndighederne er stadig opsatte på at leve op til de fastsatte vækstmål og har stadig værktøjer til at stimulere økonomien om nødvendigt, påpeger han.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  macro❯  Kina❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,34%
 
16/05/19

 
6,11%
 
16/05/19

 
5,48%
 
16/05/19

 
4,19%
 
16/05/19

 
1,00%
 
16/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder