Kina/HSBC: PMI-indeks for servicesektoren faldt i december

Udgivet den 06-01-2014  |  kl. 07:04  |  

Det kinesiske PMI-indeks for servicesektoren fra HSBC Holdings og Markit Economics viser et fald til 50,9 i december fra 52,5 i november.

Dermed lægger den private undersøgelse sig tæt op ad tendensen i de officielle data, der torsdag i sidste uge viste et fald til 54,6 i december fra 56,0 i november, ifølge opgørelsen fra National Bureau of Statistics og China Federation of Logistics and Purchasing i Beijing fredag.

Onsdag viste det kinesiske produktionsindeks et fald fra 51,4​​ i november til 51 i december, hvilket er et fire-måneders lavpunkt. Analytikerne havde estimeret et indeks på 51,2 ifølge en Bloomberg News-undersøgelse blandt 29 økonomer.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk