Kinesiske deflationsspiral fortsætter med prisfald over hele linjen

Udgivet den 08-02-2024  |  kl. 06:34  |  

Vækstafmatning, svag forbrugertillid og bekymringer over ejendomsmarkedet tynger den kinesiske økonomi, der fortsat viser deflatoriske tendenser i januar. Det viser nye data fra de kinesiske myndigheder torsdag.

Såvel de kinesiske forbrugerpriser som producentpriser vender til stadighed den tunge ende nedad, og det er fjerde måned i træk, at deflationens-ånden er ude af flasken, hvilket ikke er set siden den globale finanskrise i 2009.

De kinesiske forbrugerpriser faldt 0,8 pct. på årsbasis i januar efter et fald på 0,3 pct. i december.

Økonomerne havde ventet et fald på 0,5 pct.

Producentpriserne dykkede samtidig 2,5 pct. på årsbasis i januar efter et fald på 2,7 pct. i december. Økonomer havde ventet et fald på 2,6 pct.

Vækstafmatning, svag forbrugertillid og bekymringer over ejendomsmarkedet tynger den kinesiske økonomi, der fortsat viser deflatoriske tendenser.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Kina❯