Konkurrent øjner mulighed i Bavarians storsællert: "Ikke overraskende"

Udgivet den 18-09-2023  |  kl. 16:54  |  
Bavarian Nordic - Produkt

Tyske Biontech har meldt sig ind i kampen om vacciner mod mpox, der tidligere var kendt som abekopper, og som siden sidste år har været en guldgrube for danske Bavarian Nordic.

Det kan betyde konkurrence for den danske vaccineproducent, hvilket langt fra er uventet, lyder det fra Søren Løntoft, der er senioranalytiker i Sydbank.

- Vi så sidste år, at der stort set kun er én producent af vaccinen i form af Bavarian Nordic, som samtidig havde svært ved at møde efterspørgslen. Ud fra den betragtning - og ud fra hvor omfattende det var - så er det måske ikke så overraskende, at andre vaccineaktører ser på muligheden, siger han til MarketWire.

Danske Bavarian Nordic er i øjeblikket det eneste selskab, der har en godkendt vaccine mod mpox. Et større udbrud i maj sidste år betød derfor, at Bavarian Nordic høstede en lang række ordrer på vaccinen, og det er fortsat ind i 2023, hvor flere regeringer opbygger lager.

- De opleverer en mere langsigtet lageropbygning som forberedelse, siger Søren Løntoft Hansen, der samtidig spår, at det er det potentiale, man har fået øje på hos Biontech.

Biontech har planer om at indlede et fase 1/2 studie med en vaccinekandidat. Det sker i samarbejde med CEPI, der står for Coalition for Epidemic Preparedness Innovations. Her får Biontech stillet 90 mio. dollar til rådighed fra CEPI til udvikling af vaccinekandidater baseret på mRNA-teknologien, der også stod bag de første coronavacciner.

Fase 1/2-studiet af Biontechs vaccinekandidat, BNT166, mod mpox vil omfatte 196 personer, der ikke tidligere har modtaget koppevacciner.

- Om det i sidste ende ender godt eller skidt for Biontech må forsøgsresultaterne afsløre, lyder det videre fra analytikeren.

Biontechs nye partner CEPI er et offentligt og privat samarbejde, som blev dannet i Davos i 2017, og som fokuser på udvikling af vacciner mod fremtidige pandemier.

Ud over covid-19 har CEPI blandt andet fokuseret på udvikling af vacciner mod sygdomme som ebola, lassa-feber, MERS-coronavirus, nipahvirus og chikungunya-virus.

Ifølge Søren Løntoft Hansen understreger udviklingen den læring, som vaccineselskaberne og regeringer har fået under corona.

- Det viser, hvor vigtigt det er at være forberedt, hvis det er muligt, så man ikke står i en situation som under corona. Man vil gerne have et beredskab, siger han.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:00 Europa/lukning: Hollandsk forsikringsselskab i stor nedtur - ejendomssektor under pres
17:59 Fed-chef om renten: Usikkert om vi er restriktive nok
17:38 Onsdagens obligationer: Renten stiger mens investorer igen ser mod Powell
17:23 Dansk Aktionærforening har samlet over 425 Hartmann-aktionærer i kamp mod afnotering
17:11 Onsdagens aktier: DSV, Mærsk og Ørsted holdt sig oven vande mens marked vendte rundt
17:03 Onsdagens aktier: DSV, Mærsk og Ørsted holdt sig oven vande mens marked vendte rundt
16:35 Hollandske forsikringsselskaber ramt hårdt af domstolskendelse
16:25 ECB's Holzmann vil flerdoble reservekravene for bankerne
15:41 USA/åbning: Amerikanske indeks med plusser i historisk hård måned for aktier
15:09 Ørsted får kontrakt på sol- og vindenergiprojekt i Irland
15:01 USA/tendens: Amerikanske indeks har udsigt til en puster i hård måned for aktier
14:57 USA/tendens: Amekanske indeks har udsigt til en puster i hård måned for aktier
14:49 Amerikansk biotekselskab går til vejrs på partneraftale med Pfizer
14:33 Amerikansk ordreindgang steg i august
14:29 Valuta: Japansk yen nærmer sig laveste niveau i et år
14:02 Tørlastindeks forsætter sin optur og fastholder højeste niveau siden december sidste år
13:06 Sydbank venter "en del Vestas-ordrer" de kommende dage - USA-ordrer springer i øjene
12:25 Costco-aktien sætter sig efter svagt salg i fjerde kvartal
12:22 Europa/aktier: Roche stiger mens ejendomsselskaber dykker på forudsigelse
11:58 Topchef hos Tryg: Står klippefast på 2024-mål men vi tilpasser os realiteterne