Konverteringsrace afblæst

Udgivet den 26-06-2003  |  kl. 08:39  |  

Investorerne mener ikke, at der er den ventede, store konverteringsfest i udsigt. Til gengæld får rentetilpasningslån glæde af de massive rentenedsættelser.

Investorerne har tillid til faldende renter, men tror ikke på, at de lange obligationsserier kommer meget højere op i kurs, skriver Dagbladet Børsen.

Forudsigelsen bygger på en analyse, foretaget af Nykredit Markets og Greens Analyseinstitut, der har spurgt investorerne.

En tredjedel mener, at den effektive rente på den toneangivende fem pct. 2035 falder - halvdelen at den forbliver uændret.

Cheføkonom, John Madsen, Nykredit Markets, siger, at konklusionen er, at investorerne ikke tror, at rentefaldet fører til en ny konverteringsbølge.

Udgivet af: NPinvestordk