Kreditspændet på Emerging Markets i all-time-low

Udgivet den 25-01-2006  |  kl. 08:35  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til Emerging Markets:

Kreditspændet på Emerging Markets har nået rekordlave niveauer, da store inflows rapporteres på fornyet risikovillighed hos investorerne. Således er VIX-indekset (aktievolatilitet) de seneste dage faldet igen efter at have været pænt oppe – se dagens graf.

For europæiske investorer er det dog en smule surt p.t. at se de forskellige valutakryds i og med, at det seneste USD-fald har trukket de lokale valutaer ned over for EUR. Vi tror dog fortsat på en stigende USD, så disse niveauer kan absolut være attraktive niveauer for investorer til at supple-re i de valutaer, der ligger i vores modelportefølje: TRY, MXN, BRL, ZAR og HUF.

Asien:

Kina: Økonomien voksede med +9,9 % å/å i 4. kvartal 2005, hvilket var over forventningerne på +9,5 % å/å. Endvidere blev 3. kvartal 2005 revideret op til +9,8 % å/å fra +9,4 % å/å. Så der er fortsat gang i hjulene i Kina, hvilket alt andet lige fortsat vil understøtte råvare- og energipriser.

Latinamerika:

Argentina: Venezuela fortsætter med at "finansiere" Argentina. Igen er det Boden 12, der bliver købt - denne gang for USD 312,4 mio. Risikoen for de korte argentinske USD obligationer er, at Venezuela på et tidspunkt dumper obligationerne i markedet.

Brasilien: Der er lukket i dag på grund af lokal helligdag. I går annoncerede præsident Lula, at den nye mindsteløn vil blive hævet til BRL 350,- pr. måned fra april, hvilket er højere end ventet. Det fører til øgede offentlige udgifter på BRL 4,6 mia. Selvom det ikke vil afspore det offentlige budget, er det dog en smule negativt. I dag vil der i højesteret muligvis blive vedtaget en lov, der har den implikation, at parlamentsvalget til oktober kan blive mere fragmenteret. Det ligger no-get ude i fremtiden. Vi fastholder vores positive holdning til BRL og BRL-aktiver.

Mexico: Bedre end forventet data på kerneinflationen (CPI, eksklusiv fødevarer og energi) un-derstøtter markedets forventning om en rentenedsættelse på 50bps ved fredagens møde i Banxi-co. Den lavere inflation var blandt andet drevet af et fald i løninflationen, hvilket ellers har været centralbankens bekymring på det seneste. Den relativt stærke MXN(er steget med 5 % overfor USD de seneste 3-4 måneder) er også med til at påvirke inflationen i nedadgående retning. End-videre så vi i går, at underskuddet på handelsbalancen for december 2005 overraskende viste et fald til USD 1,2 mia., hvor der var ventet USD 1,9 mia. Flotte eksporttal. Det lave inflationstal fik det 10-årige rentespænd til USA at falde til +355bps. Så sent som for 8 måneder siden lå dette i +650bps! Her er lukkepriser på vores 0-kuponer, MBONORs: 2011: 6,353 (7,81 %) / 6,436 (7,60 %); 2023: 2,224 (8,59 %) / 2,260 (8,50 %); 2024: 2,024 (8,65 %) / 2,056 (8,56 %).

Peru: Var en af de stærke performere i går. Om det skyldes tilsmudsning af den nationalistiske præsidentkandidat Humala skal være usagt, men faktum er, at der muligvis bliver etableret en undersøgelse af hans rolle i en sag, hvor han skulle have overtrådt menneskerettighederne tilba-ge i 1992, hvor han var leder af en militærbase.

Afrika & Mellemøsten:

Sydafrika: I dag kl. 10.30 kommer der inflationstal. Der er ventet +3,8 % å/å overordnet og +3,9 % å/å i den underliggende inflation.

Irak: 2028-udstedelsen blev i forgårs frigivet til handel. Et udbud i fredags var omkring 70.00, ca. 470bps over UST. I går var der bud på 73,25 svarende til 424bps i kreditspænd. Argentina på in-deksniveau handler ca. 450bps over UST til sammenligning og er rated B-. Irak har ikke bedt om en kreditvurdering endnu. Udviklingen viser lidt, hvor "irrationel" markedet kan handle. Der er stor efterspørgsel efter nye produkter, højere diversifikation og høje renter.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser inden onsdagens inflationsbrag
06:32 USA/lukning: Svingende handel endte i beskedent plus - Eli Lilly dykkede
06:30 Kalender med link - onsdag den 15. januar
17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt