Kvartalsrapport pr. 31. marts 2017
Positiv udvikling på væsentlige områder fortsætter
Nordjyske Bank har opnået et tilfredsstillende resultat før skat på 75 millioner kroner i 1. kvartal 2017, hvilket er en markant fremgang på 83 procent i forhold til 1. kvartal 2016.
Banken kan pr. 31. marts 2017 konstatere fremgang på udlånsvækst og basisindtjening, faldende nedskrivninger samt fremgang i resultat før skat, hvilket samlet medfører en forbedret og tilfredsstillende egenkapitalforrentning.
Nordjyske Bank lever ultimo 1. kvartal 2017 op til de strategiske mål om en udlånsvækst på 2-4 procent pro anno og en egenkapitalforrentning før skat på 9-11 procent inden udløb af strategiperioden i 2018.
Resultatet før skat forrenter egenkapitalen primo 2017 med 10,9 procent pro anno. Når der korrigeres for goodwill og kunderelationer, forrentes egenkapitalen med 14,0 procent pro anno.
Nedskrivninger udgør 28 millioner kroner i 1. kvartal 2017 mod 43 millioner kroner i samme periode i 2016. Faldet kan henføres til landbruget, herunder primært forbedrede afregningspriser.
Hovedpunkter for 1. kvartal 2017:
- Markant fremgang i resultat før skat med 83 procent til 75 millioner kroner
- Basisindtjening stiger med 15 procent til 81 millioner kroner
- Nettorenter viser et stabilt niveau gennem seks kvartaler
- Driftsudgifter er på uændret niveau
- Nedskrivninger falder med 34 procent til 28 millioner kroner, hvilket kan henføres til erhvervslandbrugets forbedrede økonomiske situation
- Kursreguleringer er positive med 22 millioner kroner
- Kapitalprocent udgør 16,4 og kernekapitalprocent udgør 14,4 før indregning af kvartalets resultat
- Udlån stiger med 3,5 procent til 10,9 milliarder kroner siden 1. kvartal 2016
- Indlån udgør 15,6 milliarder kroner, hvilket fortsat medfører stort indlånsoverskud
Ledelsen vurderer, at basisindtjeningen på 81 millioner kroner samt det forbedrede resultat før skat og udviklingen i bankens udlån er tilfredsstillende.
Forventninger til 2017
Nordjyske Bank forventer fortsat en basisindtjening i intervallet 300-350 millioner kroner.
Såfremt landbrugets nuværende afregningspriser fortsætter, forventer banken, at nedskrivninger på udlån og garantier i 2017 vil være under det tidligere udmeldte niveau på 120 millioner kroner.
Proforma resultatopgørelse i sammendrag | 1. kvartal 2017 | 1. kvartal 2016 | Året 2016 | |
(beløb i mio. kr.) | ||||
Renteindtægter | 129 | 134 | 526 | |
Renteudgifter | 9 | 13 | 47 | |
Netto renteindtægter | 120 | 121 | 479 | |
Gebyrer og provisionsindtægter, netto | 95 | 81 | 352 | |
Andre driftsindtægter mv. | 1 | 3 | 35 | |
Basisindtægter | 216 | 205 | 866 | |
Driftsudgifter og driftsafskrivninger | 135 | 134 | 519 | |
Basisindtjening | 81 | 71 | 347 | |
Udgifter til Afviklingsformuen mv. | 0 | 0 | 1 | |
Nedskrivninger på udlån mv. | 28 | 43 | 163 | |
Kursreguleringer af værdipapirer mv. | 22 | 13 | 47 | |
Proforma resultat før skat | 75 | 41 | 230 | |
Proforma reguleringer | 1 | 1 | -2 | |
Resultat før skat efter overtagelsesmetoden | 76 | 42 | 228 |
For uddybende kommentarer henvises til vedlagte kvartalsrapport eller til formand Mads Hvolby på telefon 4053 2631 eller adm. direktør Claus Andersen på telefon 6161 4504.
Vedhæftede filer:
05.2017 Kvartalsrapport pr. 31. marts 2017.pdf
05.2017 Kvartalsregnskabsmeddelelse pr. 31. marts 2017.pdf