Lang uddannelse giver højere løn

Udgivet den 08-10-2003  |  kl. 10:00  |  

Ansatte i staten med en lang videregående uddannelse tjente i gennemsnit 53 pct. mere end de ansatte, der havde en uddannelse på grundskoleniveau, viser tal fra Danmarks Statistik.

En ansat med lang videregående uddannelse tjente 285,96 kr. pr. præsteret time, mens en ansat med en uddannelse på grundskoleniveau tjente 186,64 kr. pr. præsteret time.

Den samlede fortjeneste for samtlige statsansatte lønmodtagere blev opgjort til 222,59 kr. pr. præsteret time. Mændene havde en timefortjeneste på 232,30 kr., mens kvindernes timefortjeneste var 206,82 kr. Fortjenesten, som er inklusive genetillæg, omfatter den samlede indtjening i forbindelse med ansættelsesforholdet.

Udgivet af: NPinvestordk