Lejlighedsmarkedet udvikler sig som før corona

Udgivet den 13-09-2021  |  kl. 15:00  |  

Lejligheder i København. Foto: Boligsiden.dk

Det gik over stok og sten på ejerlejlighedsmarkedet i efteråret 2020 og foråret i år, men Boligsidens ugetal viser, at udviklingen nu er normaliseret, og at den har været det i et stykke tid.

De nyeste ugetal for uge 36 viser, at der er en meget lille forskel på både antallet af solgte lejligheder og antallet af nye til salg, når vi sammenligner med gennemsnittet for samme i uge i 2015 til 2019 – årene før corona.

"Når vi dykker ned i ugetallene, kan vi se, at lejlighedsmarkedet siden før sommerferien har udviklet sig, som det plejer. Uge for uge har afvigelsen i forhold til tidligere været meget lille. Det gælder især for solgte, men også for nye lejligheder til salg. Lejlighedsmarkedet udvikler sig altså igen på en måde, der minder meget om det, vi kendte før corona," siger Kasper Fredløv Sonberg, der er boligøkonom hos Boligsiden.

Normal udvikling kan fortsætte

Ugetallene viser, at normaliseringen af lejlighedsmarkedet har været i gang i cirka 15 uger. Der har altså været normal aktivitet nu i længere tid, og det styrker troen på, at den nuværende udvikling vil fortsætte, og det vil også forstærke den bevægelse, der har bremset de meget store prisstigninger i særligt de store byer.

"Der var stor aktivitet på lejlighedsmarkedet fra sommeren 2020 sidste år og frem til og med foråret i år. Den aktivitet er stilnet af. Det har ført til en stigning i udbuddet, så der nu er lige så mange lejligheder at vælge imellem som i slutningen af sidste år, og så er priserne de seneste måneder steget langt mindre end tidligere. Tilmed er samfundet åbnet igen efter corona, og det har fjernet den ydre 'forstyrrelse' af markedet. Derfor forudser vi også, at den nuværende udvikling på lejlighedsmarkedet kan fortsætte de kommende måneder," siger Kasper Fredløv Sonberg.

The post Lejlighedsmarkedet udvikler sig som før corona first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab
09:08 NKT-topchef efter vækst i Solutions på over 40 pct.: "En enestående bedrift"
09:02 Ambu løftes til "køb" hos Nordea: Attraktivt forhold mellem risiko og belønning
09:01 Obligationer/åbning: Renterne trækkes med op af amerikansk stigning
08:55 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea: Stærke kandidater kan doble aktien
08:52 MT Højgaard Q3: Indtjeningsfremgang drevet af den danske forretning
08:26 Aktier/tendens: Stærke regnskaber fra NKT og ALK stjæler opmærksomheden
08:08 GN's anbefaling løftes til "køb" hos europæisk børshus
08:06 NKT OVERBLIK Q3: Bedre tredje kvartal end ventet har drevet oppræcisering
07:53 ALK-Abelló OVERBLIK Q3: Bedre end ventet på både top og bund
07:45 Ambu løftes til "køb" hos Nordea