Lektor: Delaftale i handelskrig er udtryk for våbenhvile

Udgivet den 13-12-2019  |  kl. 19:12  |  

USA og Kina har indgået den første delaftale om handel. Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, fredag på Twitter.

Trump har kaldt aftalen for "fase et", og ifølge lektor ved Københavns Universitet Jens Ladefoged Mortensen skal den ikke forstås som enden på handelskrigen, men i stedet som en "udvidet våbenhvile".

- Man har aftalt, at man ikke eskalerer konflikten. Man har besluttet, at man vil trække nogle af tarifferne tilbage.

- Det er et stærkt diplomatisk signal om velvillighed. Nu bliver der givet pusterum til at tage nogle af de svære emner op i de videre forhandlinger, siger han.

Donald Trump siger, at den indgåede aftale blandt andet indebærer, at nogle planlagte toldafgifter, der skulle være gennemført 15. december, bliver annulleret.

Det sker, efter at USA og Kina siden konfliktens begyndelse i 2018 løbende har indført straftold på varer.

Usikkerheden har undervejs fået økonomer til at advare om, at konflikten i værste fald kan trække hele verdensøkonomien ind i en recession, som vil betyde en periode med økonomisk tilbagegang.

Spørgsmål: Hvorfor tror du, at Trump har valgt at kalde det henholdsvis "fase et" og "fase to"?

- Det er dels for at vise resultater, dels for at vise, at diplomatiet virker.

- Og så er der ingen tvivl om, at også Trump må bekymre sig lidt om, hvordan erhvervslivet reagerer på det her, og hvordan investorer har reageret på handelskrigen, siger Jens Ladefoged Mortensen.

Han tilføjer, at Kina og USA på ingen måde er tæt på en aftale. Nu skal de først til at diskutere de "dyberegående og svære emner":

- Det drejer sig blandt andet om Kinas påståede teknologityveri. Men også anklager om kinesisk pres på investorer om at videregive forretningshemmeligheder, siger lektoren.

- Trump har spillet hårdt, og det kan man synes om, hvad man vil. Men der er mange - også i Europa - som deler anklagerne mod Kina, og som gerne vil have dem til at forpligte sig til nogle fælles regler, tilføjer han.

Ifølge Donald Trump vil de videre forhandlinger om en handelsaftale gå i gang "øjeblikkeligt".

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

06:34 Medie: DSV vinder kampen om DB Schenker med bud på 14 mia. euro
06:32 Asien: Ny optur til Nvidia og techaktier giver medvind på asiatiske markeder
06:32 Valuta: Dollar uændret nær fire ugers stærkeste niveau efter inflationstal
06:32 USA/T-bond: Renterne steg efter lidt varmere inflationsrapport
06:32 USA/lukning: Nvidia skabte markedsvending og sikrede solidt aktieplus
06:30 Kalender med link - torsdag den 12. september
18:00 Europa/lukning: Commerzbank i top på italiensk køb med Ørsted og Zealand som følgesvende
17:39 Onsdagens aktier: Energi- og medicinalaktier fløj til tops i grønt C25
17:18 Onsdagens aktier: Energi- og medicinalaktier fløj til tops i grønt C25
17:00 Onsdagens obligationer: Rentefald på menuen før og efter amerikanske inflationstal
16:58 Præsidentdebat sender krypto, fængsler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
16:56 Præsidentdebat sender krypto, fængler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
16:22 Novo/DNB: Bivirkningsprofil for vægttabshåb lover godt for amylin-analoger
15:54 Analytikere vurderer at DSV hæver buddet på tyske DB Schenker
15:49 USA/åbning: Blandet start med rygstød til teknologiaktierne
15:04 Fastholdt amerikansk kerneinflation peger i retning af lille rentesænkning spår Sydbank
14:55 Baltic Dry-indekset falder 0,9 pct. til 1941 point
14:36 USA/tendens: Rød start i vente efter inflationsskuffelse og præsidentdebat
13:31 Chefanalytiker: Mistillid og faldende efterspørgsel skyld i laveste oliepris i tre år
13:06 Handlerne justerer porteføljen efter præsidentdebat: Ned med krypto og op med solenergi