Luksuskæden Nordstrom overrasker med bedre end ventet regnskab

Udgivet den 28-08-2024  |  kl. 12:10  |  

Den amerikanske luksuskæde af stormagasiner, Nordstrom, har haft et bedre end ventet første kvartal, hvor særligt salgsvæksten i kædens sports-, børne- og dametøj bærer fremgangen.

Det fremgår af selskabets regnskab tirsdag, hvori Nordstrom også kunne hæve forventningerne til resten af året.

Også underkæden, Nordstrom Rack, som anses for at være luksuskædens discount-spin-off, leverede flot i første kvartal i kædens skæve regnskabsår.

- Den positive salgsvækst, vi så i hele virksomheden i første kvartal, er meget opmuntrende, og vi er især begejstrede for de fremskridt, som vores Rack-butikker gør, siger Erik Nordstrom, administrerende direktør for Nordstrom, i regnskabet.

De gode takter sender Nordstrom-aktien op med 8 pct. i formarkedet onsdag, efter regnskabet blev offentliggjort efter børsluk dagen forinden.

Aktien faldt tirsdag med 2,5 pct. til 21,14 dollar.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯